Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Kamma
Rahbek
overs for «Præstenet», som de indbyrdes kaldte det, og
hun hørte aldrig anden Prædikant end Mynster; men den
revolutionære Aand havde ikke naaet hendes idylliske
Sind, og hendes Synskres var ikke vid; de aandelige
Bevægelser, hun kendte, var de danske. Hun omgikkes
og yndede flere ivrige Fritænkere, hun havde Intet
imod dem paa Grund af deres Aandsretning, Enkelte af
dem gør hun sig endog megen Umag for at fastholde;
men det gjorde hende ondt, at Rahbek var lunken,
idetmindste af den Grund, at hun ikke helt kunde faa
ham med sig i sit Sværmeri for Mynster.
Hun var nemlig i religiøs Henseende i alt Fald forud
for sine Omgivelser i Danmark i det Punkt, at hun
tidligt, ja før nogen Anden, fornam den Indvirkning,
som denne ædruelige og iint dannede gejstlige Taler
fik paa hele det følgende Slægtled. Ligeoverfor ham
har hun øjensynligt været meget nær ved at blive
forelsket. Følelsen blev ikke saaledes udpræget;
men overfor ham, hendes Sjælesørger, Præsten brød
hun uden Frygt Digerne ned for det Væld af enfoldig
Beundring, som fyldte hen(|ss Sjæl. Hun er stolt af
ham, hun læser en Afhandling af ham om Liturgien med
langt større Henrykkelse, end Oehlenschlagers første
Tragedier og Digte, hun betragter ham som Troens,
som Kristendommens Ridder, gaar saare nødigt ind
paa at sætte ham under Luther, og i Brevstil til ham
faar hendes Udtryk et Skær, et forbigaaende Glimt,
af det Skelmeri, som ellers plejer at være Erotikens:
«Men jeg maa endelig ikke glemme at spørge Dem: hvor
De kan lyve saadan, som De har gjort ved at opregne,
hvorledes jeg havde det i Spjellerup. De siger, at
De har sat Mad for mig, som jeg ikke kunde spise;
og det var just lutter Livretter, som De opvartede
mig med. Jeg forsikrer Dem, at jeg tager saa vel til
mig af Alt, hvad jeg faar hos Dem, at jeg, hvis jeg
opholdt mig der noget længer ad Gangen, stod Fare for
at blive en stor Filister. Jeg tør slet ikke lade min
Fader vide, hvor meget jeg spiser, naar jeg er ude hos
Dem; thi han kan aldrig faa mig til at spise nok. -
Og hvad de «smaa brune Flagermus* angaar, saa har
jeg jo sagt Dem, at jeg derude ikke er bange for Mus,
tvertimod, jeg holder en Smule af Mus i Spjellerup^.
For Mynster, der besad hendes hele Fortrolighed,
skrifter hun uden Forbehold. For ham klager hun over
sin Svaghed, naar hun har været «klynkende, uartig
og utaalmodig«, hos ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
