Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Kamma
Rahbek
Kanimas Haand modtog den lille Handske, han under sit
Ophold i Frankrig bestandig gemte som en Relikvie,
og som han bevarede i en af Kamma forfærdiget Æske,
paa hvilken hun havde malet det nygræske Flag og sat
den Indskrift paa Nygræsk: «Frihed eller Døden!»
Kamma Rahbeks Udtalelser under Krigstilstanden maler
hendes Sjælsstyrke og hendes Fædrelandskærlighed. Man
lade sig ikke skuffe af, at hun med sit ildfulde
Sind tidt bruger haarde, undertiden ubillige Ord om
den stakkels forkuede, danske Almues Søvnagtighed,
at hun med sit Had til alt Paataget har fundet Kogles
anstrengte Patriotisme latterlig, eller at hun med
kvindeiig Religiøsitet forarges over, at Kvinderne
under Ulykkestiden 1807 talte saa meget om Danmarks
Skæbne og tænkte saa lidt paa, hvad Visdom de selv,
hver enkelt for sig, kunde lære af Ulykken. Det
røber Fædrelandskærlighed, Karakter og Mangel paa
politisk Sans, naar hun i April 1808 er forbitret
over «den forfærdelige Længsel efter Fred,» da, som
hun siger, «Øjeblikket ustridigt nu er for-haanden, da
vi maatte ønske Krig som den eneste Kur, vi endnu har
tilbage at forsøge, hvorefter vi enten maatte komme
os tilgavns eller rent gaa tilgrunde, hvilket sidste,
hvor sørgeligt det end var, dog altid var ligesaa
godt som den nuværende højst unaturlige Tilstand,
vi er i.» Især forarges hun over, at man uafladeligt
ser sig om efter fremmed Hjælp. - Der er i Folkenes
som i de Enkeltes Liv Situationer og Svagheder og
unyttige Opsving, der vender tilbage.
III
Til Kamma Rahbeks ømtfølende og livlige Aand svarede
en fin og yndefuld Figur. Hendes Skikkelse var mager,
hun havde et aandfuldt, aabent og klart Ansigt, hun
bar selv i Paryk-og Puddertiden Haaret i dets egen
Farve, og det faldt i naturlige Lokker om hendes
Hoved. Hendes Øjne var store, blaa og deres Udtryk
tungsindigt; men naar hun spøgte eller lo, tindrede
de med en overordenlig Munterhed. Hun havde en stor,
klog Næse, en overordenlig fint skaaret og udtryksfuld
Mund. Man véd, at Thorvaldsen, der ofte kom i hendes
Faders Hjem, tidt tegnede for Smaapigerne. Skade,
at han ikke en Gang til Afveksling tegnede dem. Thi
da havde den Taabelighed været forebygget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
