- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
208

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Kamma
Rahbek

Intet vilde være virksommere for dens Udvikling
end selskabelige Krese, i hvilke Enhver følte sig
tvungen til at aflægge Kvinder, hvem man kunde
meddele Følelser eller Tanker, Regnskab for hvad
han havde tænkt eller følt, i et Sprog, som ethvert
Menneske kunde forstaa, men ikke ethvert Menneske
kunde tale. Hvor mange unyttige literære Fjendskaber
vilde endelig ikke Saadanne Samlingssteder og
Saadanne Kvinder forebygge eller forsone, hvilken
sikker og ved Manges Meningsveksling tilvejebragt
Kritik kunde ikke udgaa fra dem, hvilken Justits
vilde de ikke udøve over det literære Krapyl, der
kan skjule sin Uvidenhed med en Pen i Haanden og et
Konversationsleksikon paa Bordet, men altid mundtligt
kommer tilkort! Naar meget Andet opnaas, vil ogsaa
dette komme og komme af sig selv. Men der vil løbe
Vand i Stranden indtil da. Foreløbigt kan vi ikke se
frem; vi maa nøjes med at se tilbage.

V

Den 19de Oktober 1775 blev Kamma Rahbek født. Sin
første Opdragelse fik hun igennem sin Fader,
Konferensraad, Landsoverretsassessor Hans
Heger. Denne mærkelige Mand forenede utallige Evner
og Interesser. Foruden at bestyre sit juridiske
Embede drev han et Bryggeri, byggede efter egen
Plan sin Gaard, var Smed, Snedker, Drejer, Gartner,
Tegner, Komponist, Fyrværker og Optiker. Han sleb
selv sine optiske Glas og lavede med egen Haand
det tilhørende Paparbejde, han skrev paa Fransk et
Værk over Optiken. Han kunde næsten alle europæiske
Sprog og besad alle de mekaniske Færdigheder, som
udmærkede Datteren. Hans Hus var, paa lignende Maade
som Bakkehuset senere, Samlingssted for Embedsmænd,
Lærde, Digtere, Kunstnere og alleslags Talenter,
og da han kun saa Faa hos sig ad Gangen, var det
aandelige Samkvem des betydeligere. Af hans Børn
blev Stephen Skuespiller, Carl Teolog uden Eksamen og
senere Bibliotekar, Christiane Oehlenschlagers Hustru
og Karen Margrethe Rahbeks. Det var som allerede sagt
Carl Hegers Venskab med Rahbek, der bragt denne og
Kamma i Forbindelse. Rahbek havde ikke meget Mod paa
at fri; han vidste altfor vel, hvor styg han var med
sit hæslige røde Haar, der blandt Venner havde givet;
ham Navnet «Den tændte Fakkel.» Indre Egen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free