Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Kamma Rahbek (1775–1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kamma Rahbek
211
Hamborg for at besøge en Slægtning.
Ellers var hun stadigt hjemme.
Hvorledes var da nu dette saa meget omtalte Hjem? Man
tænke sig blot ikke nogen Salon. Bakkehuset var alt
Andet. I Grunden var det kun et Sommeropholdssted
og derfor højst usundt om Vinteren, hvorfor Lægen
ikke kunde lide, at Kamma boede der. Hun bad dog
aldrig om at-komme til Kjøbenhavn 3m Vinteren,
endda der var Mange, som lagde hende Ordene i
Munden. Kun ét eneste Værelse kunde ordenligt
opvarmes. Kakkelovnene røg, og lagde man ikke i,
frøs man naturligvis. Men Kamma «bundfrøs» ikke, som
hun siger. Huset var for-Mdent. Stueloftet var, som
Kamma sagde «durchlauchtigt», det ål sige, det havde
en mægtig Revne, og da en lignende i Taget »varede
til den første, kunde Fru Rahbek sidde i sin ellers
saa lyggelige Hjørnestue og se Aftenstjernen tindre
over Naboens lus. Hun fandt deri en Opfordring til
at kigge Stjerner. Loftet ,rar saa lavt, at Rahbek,
da han med Pram var ude for at se )aa Lejligheden,
fandt Pram liggende paa Gulvet i en af Stuerne )g blev
beroliget i sin Angst for at han skulde have faaet et
Jlagtilfælde, med den Erklæring, at han kun havde lagt
sig saa-edes for at faa det lidt højere til Loftet. I
disse simple Omgivelser levede Parret i tredive Aar.
Da Rahbek havde nedlagt sit Professorat og ernærede
sig om Timelærer, bød han undertiden om Søndagen
nogle af )rengene ud til sig, og disse havde i Husets
unge Værtinde deres Ufgud. De var Bakkehusets første
Gæster. Man véd, hvor Mange ler senere traadte i
disse Skoledrenges Spor.
Kamma Rahbek havde altid været sygelig. Hendes
legem-ige Tilstand tog stærkt paa hendes Humør. Hun
var nervøs, unefuld, snart utilbøjelig til at se
Nogen, snart venlig og glad, :ort sagt, noget ujævn
i sit Væsen. Smaabørnene af Familien ar ikke sikre
paa, i hvad Humør de traf Tante Kamma. Under-iden
vilde hun paa ingen Maade se dem. Hendes altid i
Stem-Jnger omtumlede, i lutter heftige Sindsbevægelser
levende Natur oraarsagede, at hun led og pintes
meget. Efterhaanden voldte en ringeste Sindsbevægelse
hende Smerter, og den ringeste Be-ivenbed hende
Sindsbevægelse. Allerede l 1827 var hendes loste meget
slem. Lidelserne tog stærkt paa hendes fine .egerne,
men til det sidste beholdt hendes Øjne deres Ungdoms
tjerneglans.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
