Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Adam
Oehlenschlager
der satte ham i Besiddelse af Alverdens Skatte. Denne
Evne synes da at opfattes som givende den sande
Indsigt - Lampen er jo Naturens Helligdom - og
Fantasien synes at skulle være det eneste anerkendte
Lys.
I Modsætning hertil er Nureddin den grublende Forsker,
den tunge Sfinks, der ikke kan følge den skønne
Kimæres Flugt:
Mig givet hlev med dyb skarpsindig Aand
At skue i Naturens Inderste,
Men det udvortes Redskab er jeg ikke.
Det udvortes Redskab er her som i Guldhornene «
Naturens Søn», legemligt kraftig, varmblodig og
klarøjet. Dog videre frem i Digtet skifter Nureddin
Karakter; han forringes gradvis. Naar Ringens Aand
i Anledning af Lampen siger:
En har det Ydre, som man kalder Lykke, En har det
Indre, som man kalder Aand, Forenet er de Jordens
største Smykke,
saa laa det nær at se Aladdin defineret fortrinsvis
ved Lvkken,
±t j
Nureddin ved Aanden uden Lykke; men under Digtets
Gang har Karaktererne forvandlet sig. Aladdin har
Alt. Han er ikke blot Lykken, han er Kraften.
Mod denne Vanvid maa sig Kraften værne.
Aladdins Fjender er af dobbelt Art, Nureddin og
Hindbad, o den første tenes i Linierne:
Een tom, forfængelig, vil op sig kæmpe, Med malmløs
Flid, med nervesvækket Arm.
Han er bleven Pedanteriet; han er bleven Misundelsen:
han er bleven den rene Nedrighed og Smaalighed,
der pukker paa det Selverhvervede og hader den,
der fødtes med en lykkelig Natur.
Saaledes maa ogsaa forstaas, hvad Købmanden siger
til Nureddin om Aladdins Palads:
En bygger langsomt op og sammenskraber
Materialier fra alle Kanter,
Naar det er giort, saa gaar det med en Muren,
Og dog forhaster man sig ikke derfor,
Er Noget muret altfor galt, saa rives
Det ned igien ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
