Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
223
En anden løierlig, naragtig Karl
Blier født til Verden som en Spindelvæv [Edderkop]
Han haler alting af sig selv, og hviler
Ei, før den hele Bygning færdig staaer.
Og det er giort, mens en fornuftig Mand
Faaer tændt og røget ud sin Morgenpibe.
Dette er jo ikke andet end Oehlenschlagers faste
Forestilling Geniet, at dettes væsenlige Kendemærker
er for det Første at have alt fra sig selv (og det i
dette Digt, hvor han saa stærkt benytter sin Kilde),
dernæst den Hurtighed, hvormed det arbejder, en
ganske sikkert væsenlig, men dog altid underordnet
Bestemmelse. Hvad Oehlenschlager imidlertid især vil
have fastslaaet er Geniets Naivetet. Det er naivt,
fordi alt Stort og Udmærket er det. Da den danske
Digtekunst, som i den klassiske Tidsalder havde
for-smaaet de nationale Erindringer og Myter, især
ved ham vendte sig imod den nordiske Gudeverden,
den nordiske Helte- og Riddertid, fremstillede han
i disse Former med Forkærlighed Kraftens, lielst den
naive Krafts, Kamp mod List og snigende Kløgt. I sit
Væsen var Kraften naiv. Thor er naiv. Geniet er naivt,
fordi det er den højeste Kraft.
Og baade historisk og psykologisk interessant er
den nye Betragtningsmaade af Menneskeverdenen og
Menneskesjælen, der saaledes opstaar under Romantikens
Indtrængen i Danmark.
I forrige Aarhundrede havde den gode Borger, den
nyttige Statsborger været "Idealet; selv Geniet,
selv de største Digtere som Holberg og Ewald,
kendte ingen højere Ros end den, at have været
gode Borgere. Nu, da den danske Stat begynder at
opløse sig, nu opstaar en ny og national Anskuelse af
Geniet. Geniet bliver tænkt som isoleret Personlighed,
udenfor Staten. Opfattelsen bliver paa en Gang dybere
og mere overspændt. For Hqlberg havde Geniet været
den djærve, sandhedskærlige og stridbare Skribent,
saaledes som han optræder i Det lykkelige Skibbrud
med alle sine Forfølgere omkring sig - en jævn,
god borgerlig Opfattelse af Geniet og dets Fjender.
I Mellemtiden mellem Holberg og Oehlenschlager falder
Goethes Optræden, og det første, vigtigste Parti af
hans Mesterværk, hans Ord om Geniet, kaldet Faust, for
lange Tider Menneskehedens vægtigste Ord derom. Faust
er Geniet som Forskeraand, der vil kende og erkende
Naturen og Mennesket, stræber efter en Viden? der er
mere end Stykværk, altomfattende, universel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
