Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
225
karrigt har negtet, kan stræbende Mod aldrig tilkæmpe
sig. Alt det Højeste kommer frit ned fra Guderne. De
elsker Ungdommens Lokkehoved. Gærne udkaarer de sig
den Enfoldiges barnlige Sjæl, og i det beskedne Kar
indeslutter de et guddommeligt Indhold.
Goethe udtrykte den samme Tanke med den overraskende
Vending, at det at leve i Ideen vil sige at behandle
det Umulige som om det var muligt.
Og i Overensstemmelse med dette Livssyn og denne
Ud-tryksmaade stod Fichtes Lære om det verdensskabende
og verdens-beherskende Jeg. Det stræbende Jegs indre
Kraft var Indbildningskraft, og fra den skabende
Indbildningskraft udgik efter hans Fremstilling
Menneskeaandens hele Virksomhed.
Indtryk fra alle disse store Aander spores hos
Novalis. For ham er Jegets egenlige Væsen det geniale
Anlæg, og den sande Viden en Aabenbaring: Der gives
en højere Ævne i os, kaldet Instinkt eller Geni,
som gaar forud for alle aandelige Ytringsformer,
og af hvilken disse kun er enkelte Virkemaader. Han
forener Digterens Overbevisning om Geniets Ret og
Magt med den fromme Vished om, at Troen kan flytte
Bjærge (I Aladdin bygger og flytter Aanden dog kun
Paladser). En af Novalis’ Yndlingsforestillinger er
den om Opdigtelsens undergørende Kraft. Den er Evnen
til at nærværendegøre det ikke Nærværende: Den evige
Fred er paa Veje til at virkeliggøres i det Øjeblik
jeg tror den er virkeliggjort. Gud er til i det
Øjeblik jeg tror paa ham. Hvis et Menneske pludselig
troede, han var moralsk, vilde han ogsaa være det. -
Det er ikke vanskeligt at finde det Gran af Sandhed,
som ligger i dette Fantasteri, der af Novalis fik
Navnet magisk Idealisme. Men netop dette Stikord
passer paa Aladdin. Hans Idealisme er magisk. (Hayni:
Die romantische Schule S. 359.)
Lampen var i Aladdin paa den ene Side Digterevnen,
paa den anden Side Kærnen i Naturen. Modsigelsen
synes grel. Men for Novalis er Naturen intet andet
end en sanseligt iagttagelig Indbildningskraft, og
han definerer Fysiken som Læren om Fantasien. Saaledes
bliver altsaa Digterevnen netop det samme som Kærnen i
Naturen. Aladdin var fremdeles Ønskets Almagt. Men for
Novalis havde netop Fichtes Lære om Jegets praktiske
Overvinden af sine Skranker forvandlet sig til det
tænkende eller troende eller ønskende Jegs ubetingede
Almagt
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
l**
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
