Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
227
Han har sat Spor efter sig i Tiecks
Poesier. Adskilligt før Tieck lærte ham at kende,
havde denne ganske vist paa romantisk tfis lagt
menneskelige Stemninger ind i Træers og Buskes
Fysiognomi, læst Følelsernes Udtryk i Skyernes
og Bjærgenes Former, lørt Farverne klinge og set
Nattergalens Toner flyde i Maane-ysets Straaler. Men
under Samlivet med Steffens i Jena forhandlede
denne romantiske Leg med Naturen sig til mystisk
^aturtydning. Steffens Indvirkning er utvivlsom
i Den tro Eckardt )g Tannhåuser. Den almindelige
romantiske Grundtanke, at Gaturen er synlig Aand,
Aanden usynlig Natur, og den almin-ielig romantiske
Grundforestilling, at Menneskesjælen genfinder ig
selv i enhver Naturorganisme og Naturting, udpræges
hos Tieck ;aaledes, at det er Vanviddet, i hvilket
Mennesket mødes med sfaturen.
Det er højst interessant som betegnende for to
samtidige Mgteres grundforskellige Anlæg, at da
Tieck og Oehlenschlager :ort efter hinanden kom under
Steffens’ Indflydelse, er det for ?ieck Vanviddet,
for Oehlenschlager den fuldendte, rødmossede iundhed,
som begrunder Menneskets hemmelighedsfulde Forbund
Lied Naturen.
Kærnen i disse Tieckske Æventyr er den grufulde
magiske lagt, med hvilken Venusbjærget virker. Hvad
han med Liv og »tyrke skildrer, er den af
Naturtrolddommen fremkaldte Svimmel-ted, som drager
Mennesket ned i Dybet, hvor Aanderne huser >g hvor
Guld, Sølv og alle Metaller blinkende lokker. Steffens
:endte af Erfaring slige Stemninger, og Tieck
var betaget af de amtaler, i hvilke Nordmanden,
en ypperlig Fortæller, havde .dmalt dem. Steffens
medbragte til Tyskland det levende Indryk, som
kort Tid forinden Skuet af den norske Fjældverden
avde gjort paa ham. Det var ham, plejede han at
sige, som m Jordens Inderste havde aabnet ham sit
hemmelighedsfulde rærksted. Han følte sig tilmode,
som var den frugtbare Jord led dens Blomster og Skove
kun et let og yndigt Tæppe, der kjulte uudgrundelige
Skatte, og som om dette Tæppe her var nikket til Side
for at han skulde drages ned i Dybet.
Tydeligst stemplet af Steffens er Tiecks Runebjærget,
hvor e vilde, kløftede Bjærges Stemning er stillet
i Modsætning til et skikkelige Slettelands, og hvor
de brogede Blomsters Farver dgør Kontrasten til det
kolde Metals røde Glans. (Haym: Anf. ærk 624-30).
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
