Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Adam
Oehlenschlager
f
ladende Overbærenhed for Dagen ligeoverfor et Bud af
Aladdin, Derved taber de deres overnaturlige Størrelse
og neddrages til det Menneskelige, bliver brave F3rre,
Biedermeyere.
I samme Aand indfører Oehlenschlager den Æventyret
fremmede Tanke, at Aladdin og Gulnare for at sone
Drabet paa Nureddin foretager en Pilgrimsgang til
Mekka. Ja han falder i den Grad ud af Stilen, at han
lader Aladdin, som foreslaar Farten, sige:
Men hverken Ringens eller Lampens Aander
Skal gøre os vor Reise magelig,
Som fromme Pilegrimme vil vi drage
Og dele med de andre lige Kaar.
Og denne Totalafholdenhed fra Lampens og Ringens
Aander bliver, alt som Oehlenschlager arbejder sig
stedse mere bort fra /Eventyrets naive Oprindelighed,
en Slags Pligt for Aladdin i alle vanskelige og
vigtige Tilfælde. Han er, da han æsker Hindbad til
Tvekamp efter dennes mislykkede Snigmordsforsøg,
romantiskridderlig nok til at sætte Lampen
midt imellem dem og udlove den - "altsaa ogsaa
Gulnare, Paladset og hele Resten - som Præmie til
Sejerherren. Og paa Udraabet: Hvad vover du? svarer
han med moralsk-teologisk Begejstring: Sandhed mod
Løgn, det Gode mod det Onde!
«Saaledes taler Basedow til sine Børn» siger Heiberg
om en lignende Vending hos Oehlenschlager.
Kort sagt, »Aladdin er her bleven den rene Godmand;
han er som Aanderne bleven biedermanniseret. Han
forsmaar endog den Fordel, som det udgør hans Liv
at besidde, og stiller Alt i en Guddoms Haand, der
intet har med Aander i Lamper og Ringe at gøre. Han
tyer ikke mere til Lykken, men til Retten. Men Lykke -
det er den naturlige Livsbetragtning, Ret - det er i
ét Ord den moralske. Hvad har Lykkens Søn med Retten
at gøre! Kun ved en Udvisken af Digtets ejendommelige
Grundpræg er det lykkedes at ombytte Lykkens og
Geniets Idé med Sandhedens og det Godes. Retten er
det Godes udvortes Aabenbarede i et Samfund. Men
Aladdin hører ikke hjemme i et Samfund. Selve denne
Ophoben af moralske Fortrin paa Aladdin er rigtignok
paa en vis Maade i den Tidsalders Aand, for hvilken
Aladdin blev den poetiske Bibel; thi den, der var
Kejser i Ønskets og Fantasteriets vidtstrakte Riger,
han var i Danmark lange Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
