Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
237
igennem faktisk - i Politiken f. Eks. - betragtet som
Indbegrebet af al Sandhed og al Ret. Men dog er det
et Brud paa .Digtets Idé, at det ender som Digtet om
det Godes Sejer over det Onde, Rettens over Uret. Thi
Ret, det er hvad ethvert Menneske kan have, helst
skal have, ja bør have. Lykke, det er den sjældne
Begunstigelse. Hvad er Aladdin andet end Undtagelsen
fra Livets almindelige Lov og Regel! Digtet om ham
burde da begynde og slutte som Digtet om den store
Undtagelse.
IV.
Hvis en Kunstner, arbejdende med Kraft, i Løbet
af kort Tid frembringer Værker af ulige Værd, saa
beror denne Frem-bringelsernes forskellige Værdi
paa den større eller ringere Overensstemmelse
mellem Kunstnerens Personlighed og det Stof, han
har taget for sig. Ikke i ethvert Stof kan han finde
Anvendelse for al sin Evne. Åladdms høje Rang blandt
Oehlenschlagers Ungdomsværker beror, som allerede
antydej, naturligvis især paa den Bekvemhed, med
hvilken han i Hovedpersonen kunde legemliggøre
Hovedtræk af sit Væsen som Yngling.
Ja han var Aladdin, stort Barn og stor Aand som
han var. Tilfælles med Aladdin havde han Mangelen
af Udviklingsmulighed. Han er straks alt, hvad han
bliver. Hverken St. Hansaften-Spil eller Aladdin
eller Hakon Jarl har han nogensinde overtrufFet. Og
han var ikke endnu ret gammel, da han med Forundring
og Smerte fornam, at Tiden, Udviklingen, Ungdommen
var løbet fra ham.
Der gives i Aladdin en gribende Scene. Efter
at Nureddin har tilranet sig Lampen og bortført
Paladset og Gulnare til Afrika, har Aladdin, styrtet,
tilintetgjort, først dødsdømt saa be-naadet under
Skarpretterens Sværd, opnaaet en Frist til at skaffe
Sultanen den mistede Datter tilbage. Ulykken har
forvirret hans Forstand. Sindssyg gaar han ind i den
døde Mor-gianes Hytte, og griber efter Sømmet, hvor
i gamle Dage den underfulde Lampe plejede at hænge,
og tror, han atter har den i sin Haand.
Han træder ud af Hytten og en haanende Pøbelsværm
samler sig omkring ham. Han truer den med Lampen,
udtaler, at han kun behøver at gnide den for at faa
Oprejsning og Hævn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
