Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adam Oehlenschlager
239
Orla Lehmann, der en kort Tid i Fyrrerne vel var den
berømteste Danske. Smuk, veltalende, Alles Yndling,
bliver han endnu ung Folkefører og Minister;
Aladdinspræget er over ham. Men at regne med
Kendsgerninger har han aldrig lært. Beregningens
Punktérgriffel har han saa godt som Digterne
forsmaaet. Han er og bliver det elskværdige,
forkælede, beundrede, begavede, veltalende Lykkens
Barn, Fantasten, der har troet at kunne drømme og
tale de politiske Hindringer bort, til han i 1864
oplever alle sine Forhaabningers Undergang og i 1870
Sammenstyrtningen af sine sidste Illusioner.
Se Glimt af denne skæbnesvangre og falske Kontrast
mellem Geni og Videnskab, Aand og Virkelighedssans hos
Landets største Tænker og hos Landets mest fremragende
Opdrager, hos Kierkegaard og Grundtvig. Hos
Kierkegaard, der overhovedet ikke anerkender
Videnskabens Værd og der sætter sin Stolthed i at
arbejde med den i Aladdin priste underfulde Hast;
han er den Enkelte, der ikke har noget tilfælles
med de Andres Arbejde, den Benaadede, hvem Tankerne
tilflyder strømmevis. Hos Grundtvig, der vil meddele
Bonden Aand gennem Tydning af gamle Sagn og Legender;
det kedsomme, regelbundne Arbejd tillægges der kun
ringe Værdi; Aanden kommer og virker uden det.
Se saa det hele danske Folk, saaledes udviklet,
vant til at tænke saa højt og stort om sig selv;
svulmende af Selvfølelse efter den sejerrige Udgang
af den treaarige Kamp om Slesvig, der fantastisk blev
opfattet som en Sejr af halvanden Million Mennesker
over fyrretyve Millioner. De tretten Aar imellem de
to slesvigske Krige gaar hen i en Drøm om Lykke og
Kraft. Sorgløs som Aladdin selv, i his Billede man
saa længe havde spejlet sig, saa’ den danske Nation
ikke den truende Fare.
Tyskland vurderede man ikke højt og forstod man
ikke. Hvor skulde Aladdin kunne begribe Faust! Han
saa’ ham jo kun i den hæslige, lærde Troldmand
Nureddins Skikkelse. Tyskeren havde ikke de højeste
Aandsevner, ikke Geniets sejer-bringende Evne. -
Hvorfor ikke? Fordi han stræbte og sled, skrev og
læste altfor meget, bestandig samlede Materialer,
men ikke var Bygmester, mindst en Bygmester som
Aladdin. Han havde Lærdom, Beregning, han sad inde
med sin Forskens og Gransknings Resultater. Men det
var ikke paa Sligt, det kom an. Alt det var af ringe
Værd i Sammenligning med det, som manglede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
