Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Adam Oehlenschlager (1779–1850)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Adam
Oehlenschlager
blot Lallen i Sammenligning med «den fulde
harmoniske Orgelsang, der vælder op fra de
inderste Dybder af Bjærg og Dal.» Goethe har sagt de
dvbe Ord:
O \j
Natur hat weder Kern noch Schale, Alles ist sie mit
Einem Male.
Romantikerne vilde kun holde sig til Kærnen, til
det hemmelighedsfulde Indre i Naturen. Og saaledes
her i deres Spor den Digter, der fra først af
havde vist sig saa fuldt i Stand til at vurdere al
Skallens Skønhed. Selv Lampen er her forvandlet;
den er, som jeg udtrykte det, ikke mere den gamle
Ønskekvist. Nej, Ønskekvisten har skudt Blomst, selve
den tyske Romantiks blaa Blomst, der jo netop i alle
Retninger var den fuldkomne Lvkkes Sindbilled.
M*
Og som Lampen bliver den blaa Blomst, saaledes ser
vi, idet Oehlenschlager giver sig til at omarbejde
Aladdin, den hele danske Romantik hos ham forandres
til tysk, medens underligt nok paa samme Tid den
frie og overmodige Panteisme, som Steffens ved sin
Tilbagevenden fra Europa havde bibragt ham, tinder
stigende Filisteri forvandles til moraliserende,
halvt kristelig Borgerlighed. Hulen blev først til
en Karfunkellund, saa til Naturens Kirke; Lampens
Aand bliver Rummet, Ringens Tiden. Gulnare bliver
en borgerlig tysk Dame, der selv gaar i Køkkenet
og tilfulde forstaar sig paa Madlavning, Nureddin
bliver et Ruskomsnusk, dog nærmest en voltairiansk
Forfægter af fransk Kunstsmag og taabelig Foragter
af Shakespeare. Slots-bygningen giver Anledning til
Udfald mod Overbeck og mod Fr. Schlegels Tidsskrift
Europa. Morgiane bliver en lidende Profet-inde;
Alferne synger: Hvo véd, hvor nær mig er min Ende;
Aladdin bliver saa dydig, at hans Hovedbekymring
er Frygt for at Nureddin ikke skal angre før han
kreperer; Verdens Støtter bliver ærbare og djærve;
Alt er blevet den rene Bravkalis-Bravhed. - Intet
Under, at man i Tyskland aldrig har begrebet det Værd,
de Danske tillægger Oehlenschlagers Aladdin og hans
Digterevne i Almindelighed.
Vi har foretaget en dobbelt Aands-Operation. Idet
vi tørst sammenlignede den danske Aladdin med
Oehlenschlagers Kilde, det østerlandske, let
forfranskede Æventyr, saa vi, hvorledes - under stærk
tv sk Indflvdelse - en egen dansk Romantik dannede
w «*r
C J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
