Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
267
lille Land saaledes, at man derigennem har et
sammentrængt Overblik over hundrede Aar af Danmarks
Kulturhistorie. Der bliver her ligesom gjort Prøve
’paa vort Aandslivs Frihed og Fylde. Vi følger
Goethe fra hans første Tidsskel sættende Værk, hvor
Ynglingens geniale Ubændighed bryder igennem. Han
er her allerede stor, men Forstaaelsen i Danmark er
svag og ringe. Hele det attende Aarhundrede gaaer
hen uden at man her i Norden formaar at danne
sig en Forestilling om det Væsenlige i Goethe’s
Virken. Han er en aldrende Mand, da han heroppe
anes og begribes af de første unge Mennesker. Fra
nu af vokser Forstaaelsen langsomt men sikkert. De
forskelligartede Aander begriber forskellige Sider af
hans Væsen og snart bliver Forstaaelsen frugtbar. Men
vi ser samtidigt ogsaa Goethe vokse. Ynglingen, hvis
Bøger forbydes og parodieres, bliver Manden, hvem
Samtidens Bedste hylder og hvis Værker de fortolker,
og denne Mand bliver Oldingen, hvis Ry er Tidsalderens
største og ti! hvis Opholdssted der valfartes. Hans
Levnedsløb er allerede Historie, og neppe er han død,
før den historiske Skikkelse forvandler sig til
en mytisk. Han ses i sit Slægtskab med de ældste
af Grækenlands Vise, og dog som en Grundlægger af
moderne Naturvidenskab ikke mindre end af moderne
Poesi og Kritik. Han rækker Thales sin ene Haand,
Darwin sin anden, og hans Aand svæver over den moderne
<Yerdensliteratur>, om hvilken han spaaede og hvis
Grundvold hans Værker er.
Det Stof, jeg behandler, er tilgængeligt for Enhver
og her kun omhyggeligt samlet og sigtet; jeg har i
Berlin ikke kunnet tv til utrvkte Kilder.
I
Den 9de September 1776 tilskrev Hans kongelige
Højhed Arveprinsen Cancelliet for gennem det at
afæske det teologiske Fakultet en Betænkning, <om
den Bog Werthers Leiden, hvoraf Proft har anmeldt
en Oversættelse, uden Skade for gode Sæder kan
læses », hvis ikke, t ville Cancelliet (thi det har
Kongen befalet) strax see dette Skrivt standset og
casseret».
19de September fulgte Cancelliets Svar til Kongen:
<TiS allerunderdanigst Efterlevelse af Deres Majestæts
Gabinetsordre .tf 9de huj ns er det theologiske
Facilitet tilskreven at give dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
