Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Goethe og
Danmark
Betænkning o. s. v., og som det theologiske Facilitet
i deres Betænkning, som herved allerunderdanigst
vedlægges, anseer bemeldte Bog for et Skrift,
der bespotter Religionen, besmykker Lasterne og
kan fordærve gode Sæder, saa har Cancelliet idag
tilskrevet Politimester at tilkjendegive Proft, at han
strax skal standse den forehavende Oversættelse, som
ingenlunde maa trykkes og debiteres-’. (Luxdorphiana
258).
Blandt Medlemmerne af det teologiske Facilitet ved
Universitetet i Kjøbenhavn, der foraarsagede dette
naragtige Forbud, var den senere Biskop N. E. Balle,
der ved et besynderligt Tilfælde havde studeret to
Aar i Leipzig samtidigt med Goethe og Jerusalem.
Man vilde gøre Danmark Uret, hvis man vilde søge
et Bevis for ualmindelig national Indskrænkethed i
et Aktstykke, i hvilket kun Datidens saa hyppige
teologiske Trangsyn røber sig. I Milano havde,
som Goethe selv fortæller det til Eckermann,
Biskoppen ladet det hele Oplag af den udkomne
Wertherover-sættelse opkøbe af Gejstligheden rundt
omkring i Kommunerne for i al Stilhed at bringe
Bogen ud af Verden igen - et Middel, der iøvrigt
let havde kunnet hidføre det modsatte Resultat. Og
i Tyskland selv var «Werthers Leiden> paa mer end
ét Sted blevet fuldt saa fjendtlig modtaget som i
Danmark. I Hamborg havde den af Lessing udødeliggjorte
Overpastor J. M. Goetze 1775 udgivet sine Kortfattede
men nødvendige Erindringer angaaende den unge Werthers
Lidelser, ifølge hvilken den hele «Charteque» intet
andet Formaal har end at vaske en ung Friskfyrs
Selvmord rent for den Skændsel, der klæber derved,
og at foregøgle Læserne hin sorte Handling som
Heltemod’, og i Leipzig blev Werther endog af
Stadens vise Fædre forbudt under en Bøde af hundrede
Rigsdaler. (J. W. Appell; Werther og hans Tid).
Forbudet havde da heller ikke det ringeste at betyde i
et Land, hvor alle Dannede forstod Tysk. Skønt Werther
først 1832 udkom i dansk Oversættelse (ved Meisling),
var alt i Halvfjerdserne i det forrige Aarhundrede
Werther-Epidemien stærkt udbredt blandt Ungdommen
i Danmark. I sin Egenskab af følsom Elegiker og
Drikkevisedigter, var Rahbek, der maa betegnes som
den eneste egenlige Literator i hin Overgangstid
fra det 18de Aarhundrede til det følgende, i sit
nittende Aar angreben af denne Farsot. Hvor han i
sine Erindringer taler om den og gør opmærksom paa
dens samtidige Optræden i forskellige Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
