Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe o£ Danmark
269
henstiller han det som uafgjort, om Bogen var Kilde
til denne Feber eller udsprunget af den, véd ikke,
«om han var bleven en Sværmer, fordi han altid gik
med Werther i Lommen, eller om han bestandig gik med
Werther, fordi han var bleven en Sværmer*. Goethe
selv, der i sit Levned tyer til den almindelige
Paavirkning af Tidsalderen og Læsningen af engelske
Forfattere for at forklare Bogens Opstaaen, var senere
(Eckermann III, 29) tilbøjelig til at opfatte dens
Oprindelse mere personligt: e Den meget omtalte
Werthertid hører, naar man ser nærmere til, ganske
vist ikke til Verdenskulturens Udviklingsgang, men til
hver Enkelts Livsbane, der med fri, medfødt Natursans
skal lære at finde og skikke sig i en forældet Verdens
indskrænkede Former.» Nutiden vil vel nærmest tro
paa en Vekselvirkning mellem Werther og Tidsalderen.
Skønt nu Sværmeriet for Goethes Ungdomsarbejde fyldte
mange Hjærter og indbragte mangen ung gift Kone Suk
og Taarer fra ungdommelige Tilbedere, var de danske
literære Tilstande dog ingenlunde af den Art, at man
i Aarhundredets sidste Tiaar kunde vurdere Goethe og
følge hans Udvikling med Forstaaelse og Glæde. Rahbek
er, saa indskrænket hans Synskres end var, som afgjort
Repræsentant for Følsomhedstiden næsten den Eneste,
der i disse Aar har et Indtryk af Goethe. Og selv
han var personlig indtagen mod Goethe paa Grund af
hans foregivne < Stolthed», og var endnu i Aaret 1803
ikke kommen videre end til «den første Goethe >, som
han kaldte ham, Forfatteren til Werther, Gotz, Stella
og Clavigo. Hvad Goethe senere havde skrevet, holdt
han ikke af, skønt han 1801 udgav en Oversættelse af
Wilhelm Meisters Læreaar.
De ældre franskdannede, temmelig ubegavede Digtere,
Pram og Thaarup kunde hverken lide Goethe eller
Schiller og afskyede overhovedet den hele nyere
tyske Literatur. De skrev vel aldrig en Linje mod de
store Tyske, men betegnende mundtlige Ytringer er
opbevarede. Oehlenschlager har jo f. Eks. meddelt
os Anekdoten om Pram, der paastod ved Trusel om 27
Stokkeprygl at kunne faa den første den bedste tyske
Underofficer til i 24 Timer at skrive et Stykke
som Wallenstein. Den opbrusende Særling vilde ikke
saa meget udtrykke Ringeagt for Schiller - thi han
indrømmede straks, at Overdrivelsen var grotesk -
som overhovedet en Afsky for det Ny, der hverken
kunde eller vilde give Grunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
