Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Goethe og
Danmark
ham det Første og Sidste: Medens Andre møjsomt søger
Tankerne og endelig finder dem i deres Ansigts Sved,
søger omvendt Tankerne ham og finder ham - men kun ved
et Tilfælde; thi han hader alvorlige Besøg, og stod
det til ham, lod han sig aldrig træffe hjemme. (Det
lyder næsten som en Stump Rejseerindring.) Goethe har
skænket Pøbelen mangen Bog, hvori han aldrig har tænkt
og hvori hver Linje tænker; men vilde han bære sig
manerligere ad og ikke gøre Nar ad Læseverdenen, saa
var der ingen Grænse for, hvor stor han kunde blive.
Det forekom altsaa Baggesen, som var det Goethe ikke
Alvor med Noget. Han syntes Baggesen uberegnelig
og lunefuld, fordi denne ikke hos ham formaaede
at udfinde den bevidste Plan, paa hvis Betydning
for Digtekunsten han troede. Det forvirrede ham
fuldstændig, at Goethe endog brugte Begejstringen
som Stof og i et og samme Værk gik over fra dette
Stof til et spøgefuldt. Og Goethe stræbte ikke;
man sporede intet Tankearbejde hos ham; han syntes
som Kunstner ubevidst, han havde ikke tænkt, og
hver Linje tænkte. Det er meget betegnende, at denne
Vending, der et Aarti senere næsten overalt i »Europa
gjaldt for den højeste Ros, her skal udtrykke en
bitter Bebrejdelse. Det er ogsaa værd at mærke, hvor
beslægtet dette Angreb er med det, som Baggesen nogle
Aar senere i sit berømte poetiske Sendebrev Nureddln
til Aladdin rettede mod Oehlenschlager. Ganske i det
18de Aarhundredes Aand var for ham ikke Vorden og
Voksen, men det at tænke og virkeliggøre det Tænkte
de højeste aandelige Virksomheder. Man begriber,
at Baggesen hos Goethe fandt «den dannede Smags»
Regler over-traadte; men der hørte ikke desmindre
meget Overmod og nogen Letfærdighed til mod en saadan
Mand at rette den platte Beskyldning, at han havde
skrevet mangen Bog for Pøbelen’.
Digtet blev skæbnesvangert i den danske Literatur; thi
da det oprørte Oehlenschlager og overhovedet forstemte
ham overfor Baggesen, fik derved det hidtil gode,
ja inderlige Forhold mellem de to Digtere den første
Rift. Baggesen havde, da han i Aaret 1800 forlod
Danmark, som bekendt testamenteret Oehlenschlager ’
sin danske Lyre»; han saa’ den Gang med Rette i den
unge Mand .en ildfuld Beundrer. Men kort derpaa var
Omslaget fulgt i dansk Literatur. Slaget paa Rheden
havde vakt Nationalfølelsen, og Steffens7 Ankomst
fra Tyskland som en ny Tids Apostel havde gjort det
dybeste Indtryk paa Ungdommen, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
