Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Goethe og
Danmark
bladh Baggesen mente altsaa, at Tyskland i 1817
overhovedet havde glemt noget som helst af Goethe.
Først 1836 udkom som tredje Del af Baggesens tyske
Værker hans allerede 1804 skrevne store aristofaniske
Drama Der vollendete Faust oder Romanien in Jauer,
et Arbejde, der efter Oehlenschlagers Udtalelser at
dømme i sin oprindelige Skikkelse maa have været
en fortrinsvis mod Goethe rettet Satire, men som
forandret 1806 og renskrevet 1809 kun bærer svage
Spor af det fordums Grund-sigte. Goethe, der optræder
under Navnet Opitz, er fremstillet som staaende over
Satiren. Stykket, der, maaske fordi Ingen læser det,
i Danmark nyder et Ry, det ikke fortjener, foregaar i
Weimar under Fru de Staéls Besøg. Den frem-trængende
franske Hær staar som truende Magt i Baggrunden,
og en fremmed Officer betræder tilsidst, efter at
hele Romanien er bleven erobret uden Sværdslag,
som sejrrig Fortinbras Scenen. Under opdigtede
Navne optræder Goethe, Wieland, Jean Paul, Fichte,
Dr. Gall, Fru de Stael, Schelling, Tieck og Baggesen
selv som Hans Wurst. Jeg tilstaar, at Satiren ikke
altid er mig for-staaelig og kun undtagelsesvis
forekommer mig vittig; alene den Skemt, der drives med
Romantikerne, især med Tiecks skødes-løse Versemaal
og Sonetfabrikanternes fremmedklingende lyriske Vrøvl,
er helt igennem træffende og morsom.
Et vist aandeligt Årmodsbevis har Baggesen udstedt sig
selv derved, at denne dramatiske Parodi, i hvilken det
fortrinsvis gaar ud over Tieck, i sin hele Form eller
Formløshed - Teatret i Teatret o. s. v. - nøjagtigt
minder om Tiecks stridbart-fantastiske Lystspil. De
Nyere bliver (just ikke dybt) opfattede som Barbarer,
der vil udrydde den græsk-romerske Dannelse og
afskaffe alle «Skoler», Schelling og hans Venner
bliver (just ikke aandrigt) fremstillede som Vandaler,
der med store Knipler vil slaa <de uromantiske
Fllistre» Homers og Vergils Byster sønder og sammen. I
en Korsang bliver Goethe udtrykkelig frikendt for
Skyld i al den Ulykke, hans Efterslægt anretter,
men da Æblet ikke falder langt fra Stammen, synes
Goethe dog paa en eller anden Maade at maatte bære
Ansvaret for sine Tilhængeres Vilfarelser. Baggesens
Søn bemærker i sin Fortale, at Faderen vel anerkendte
Goethe som Tysklands største Digter, «men,» hedder
det, «han afskyede overhovedet al Forgudelse og hadede
i Literaturen Skoler.» Det være med den sidste Sætning
som det vil, skønt den klinger pudsigt om Den, der
bebrejdede Romantikerne deres Mangel paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
