Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
281
sig det gamle hjærtelige Forhold til Mesteren. Man
véd, at Forsøget mislykkedes, og at Oehlenschlager
sørgmodig maatte rejse hjem «efter at have mistet
den store Goethes Gunst».
Han havde fortjent at beholde denne Yndest, der var
ham saa dyrebar, han, der senere nedskrev disse Ord:
«Ingen Mand i Verden har jeg agtet og elsket mere
end Goethe». Umiddelbart skylder han ham som Digter
ikke meget. Næsten kun i hans herlige Ungdomsarbejde
St. Hans Aften-Spil sporer man Indflydelsen af
et bestemt Goethesk Forbillede, Jahrmarkts-fest zu
Plundersweilen, og selv her staar det danske Digt, som
er blevet det hele Folks aandelige Ejendom i den Grad,
at dets Repliker er gaaede over til at blive Ordsprog
og Talemaader, fuldkommen selvstændigt overfor det
tyske, som det endda overtræffer i Betydning.
**. <-/
Hvad Oehlenschlager derimod i det hele og almindelige
skylder Goethe, er sikkert saare meget. Det lader sig
dog naturligvis ikke eftervise med Bestemthed. Gotz
har uden Tvivl medvirket stærkt til, at han
allerede i sin tidlige Ungdom greb tilbage til
sit Folks nationale Fortid; hans Begejstring for
Danmarks middelalderlige Mindesmærker, for Roskilde
Domkirke f. Eks., har maaske tændt sin Ild ved
Goethes Sværmeri for Strassburgermynsteren; Goethes
Eksempel har endelig indgivet ham Mod til at følge
sin Tilbøjelighed og optage gamle Folkeviserytmer,
gamle folkelige eller fra Mundarterne stammende
Ord i det poetiske Sprog. Iøvrigt har hverken
Oehlenschlagers Fortrin eller hans Fejl noget
tilfælles med Goethe. Han var i sin Friskhed og i
sin Patos som i sin Slaphed fuldstændig national. I
Digtet Mine Mesters nævner Oehlenschlager efter Ewald,
Shakespeare, Cervantes, Homer, Sofokles og Schiller
tilsidst ogsaa Goethe som den, der staaer tilbage for
de Andre i hver enkelt Evne, men som i sig forener
alle deres Kræfter. Han følte og beundrede i sin ædle
Enfoldighed den altomfattende Aand hos Goethe.
Denne har ikke vist ham Retfærdighed, hvor han
i de bekendte Breve til Zelter slaar ham sammen
med Werner, Arnim, Brentano og flere som en, hvis
Arbejde og Stræben «fuldstændig løber ud i det Form-
og Karakterløsen Ikke at Dommen simpelthen er for
haard, men den er ganske og aldeles ikke træffende. Og
næppe mere slaaende er det, naar Goethe skriver:
«Denne gode Oehlenschlager er ogsaa en af de Halve,
der holder sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
