Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Goethe og
Danmark
hele, ja for endnu meget mere. Disse Nordboere gaar
til Italien og bringer det dog ikke videre end
til at stille deres Bjørn paa Bagbenene, og naar
den nogenledes har lært at danse, saa mener de,
at det er noget stort.» Thi det Bjørneagtige var
overhovedet ikke Oehlenschlagers Sag, og Vildheden
var hos ham kun altfor lærvillig til at nemme
Velopdragenhedens Dans. Man føler, at Goethe, frastødt
af Oehlenschlagers lidet vindende Væsen, ikke har
gjort sig den Ulejlighed at læse ham. Han priste paa
sin Veninde, Amalia von Hellwigs Foranledning Tegners
Frithiofs Saga, endog under Overskriften «Folkepoesi»,
det i Verden, som denne Digtning mindst er; dens
ejendommelige og saa meget kraftigere Forbillede,
Oehlenschlagers Helge, nævnede han ved denne Lejlighed
ikke og har han øjensynlig ikke kendt.
IV
Som i Almindelighed Romantikerne, fremfor Alle
Tieck, til Ulykke for den danske Literatur, har
udøvet en langt større umiddelbar Indflydelse paa
den end Goethe, saaledes staar Oehlenschlager med sin
ubetingede Ærefrygt for ham ogsaa ene blandt Datidens
Digtere og Skribenter. Næsten alle øvrige Domme om
Goethe, der forekommer i danske Breve og Erindringer
fra hin Tid, er teologisk eller æstetisk hildede.
Bredahl, der som Dramatiker stadigt ser sort
af Harme, kendte, da han begyndte at skrive, af
Goethe kun Clauigo, Meister og Werther, hvilke ikke
behagede ham; end ikke Wilhelm Meister ansaa han for
et Mesterværk, og han skattede Oehlenschlager langt
højere end Goethe. Den lille romantiske Poet N. Søtoft
skriver endnu i Aaret 1820 (efter en Lovprisning af
Tieck): «Schiller er. vist en stor Aand med Gemyt,
men ægte Genialitet syntes mig aldrig at aande af hans
Arbejder, og hos Goethe synes Frivolitet, Fripostighed
og i Særdeleshed en Marmorkulde at have sejret over
Gemyttet.» Saa store Fordringer til Genialitet stiller
undertiden Lidenheden, og saa frivolt moraliserende er
undertiden Ubetydeligheden. Den barnligt religiøse,
halvt pietistiske Ingemann, der i sin Ungdom havde
forfattet en elendig Efterligning af Werther, skriver
i sit Tilbageblik: «Hans Personlighed, forsaavidt
som den aabenbarer sig i hans Skrifter, har jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
