Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
283
aldrig elsket, og med den fuldeste Erkendelse af
hans Geni har jeg altid baaret et Slags Had til
den Livsanskuelse, jeg har fundet i hans Værker.»
Goethe var en Aand med aabne Sanser, der uden falsk
Blu som uden Letfærdighed var sine Sanser bekendt;
han var et Naturens Barn, der ikke skammede sig over
sin Moder. Ingemann hadede Goethe, som han hadede
Sanserne og Sanseverdenen.
Til hin samme Gruppe af religiøst og poetisk
hildede Bedømmere af Goethe maa endnu regnes den
iøvrigt langt mere gennemdannede og frisindede
Biskop Jens Paludan-Muller, Digterens Fader. I sine
Breve til Sibbern skatter han i høj Grad Goethe som
Kunstner og «plastisk Fremstiller af Mennesket som
Naturprodukt, forædlet ved Smagens og Forstandens
Kultur*; han finder Goethe «uendelig rig indenfor sin
Sfære»; men fangen som han er i den middelalderlige
Verdensanskuelses Tvedelthed tumler han med Begreberne
Natur og Frihed som med ubetingede Modsætninger:
Goethe kender Naturen i dens hele Udstrækning og
med alle dens Grundformer, Frihedens Rige derimod er
ham et ubekendt Land; Goethe formaar kun at skildre
Mennesket som en Jordens Borger, ikke tillige som en
Himlens Arving, og dette er hans Mangel, ja mere:
«hans store Brøde*. Intet Under derfor, at Præsten
Pustkuchens pietistiske Parodi, de falske «Vandreaar»,
hvis Øjemed er at vække alle gode Kristnes Afsky for
Goethes Livsanskuelse, læses af Paludan-Muller med
Opmærksomhed og Samhu. Han ønsker den i Hænderne paa
alle Goethes «blinde Beundrere» for at aabne deres
Øjne for hans egenlige Væsen som Digter.
Denne Gejstliges Standpunkt overfor Goethe, den næsten
uindskrænkede Anerkendelse af hans Kunstnerstorhed,
der staar i en ikke bevidst Strid med en Afvisning
af hans hele Livs- og Verdensanskuelse, hvilken
sidste derfor i Grunden ogsaa kun er formel, blev i
Trediverne den herskende i det dannede danske Kleresi,
der fik sit Præg af den ivrige Goethe-Beundrer Biskop
Mynster. Mynster har end ingen Betænkelighed havt
ved som Motto for sin Selvbiografi at anvende de i en
kristen Biskops Mund unægtelig besynderligt klingende
Ord af Goethe (i et Brev til Auguste Stolberg):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
