Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
289
ibestridte Fortjeneste, med stor Kundskabsfylde,
uafbrudt Forsken, Darnlig ren Hengivelse til ideale
Formaal og med den Myndighed, »om en Stordaad giver,
at have virket og udrettet Mangfoldigt ior sit Folks
naturvidenskabelige Opdragelse og Dannelse. Han lår
grundet den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn og
har vred sin Bog Aanden i Naturen i sin Tid udbredt
fri menneskelig Tænkemaade, Taalsomhed og Indsigt i
vide Krese.
Tidlig havde han brudt med den egenlige saakaldte
Naturfilosofi. Læren om en eneste stor Verdensorg
anism e maatte han forblive tro, men i Mystikens
Halvtaage kunde han med sin Trang til stræng, alvorlig
Forskning ikke finde sig tilpas eller tilrette. En
af hans Yndlingstanker var den, at Poesien, der
paa hans Tid endnu gennemgaaende bevægede sig i
overnaturlige og usunde fantastiske Forestillinger,
lidt efter lidt skulde tilegne sig og fremstille
den naturvidenskabelige Verdensbetragtning. Han
havde selv, for at oplyse denne Tanke, skrevet
et middel-maadigt Heksameterdigt Luftskibet. Han
mente, at Naturvidenskabens Fremskridt og den
almindelige Udbredelse af naturvidenskabelige
Kundskaber ubrugbargør en Mængde Forestillinger,
som Digterne tidligere anvendte, og nødvendigvis
maa banlyse dem til en forgangen Tids Rustkammer;
men han var tillige overbevist om, at Videnskaben
byder Digterne rig og fuld Erstatning for dette
Tab. Da denne Anskuelse blev heftigt angreben af
Biskop Mynster, beraabte han sig (i anden Del af
Aanden l Naturen) paa Goethe som paa en stor Digter,
der havde laant langt mindre end de fleste andre af
hint poetiske Rustkammer og uden Omveje havde hentet
sine Midler lige fra Naturen. Han gør gældende at
Goethe i sit Digt Planternes Metamorfose gav den
Lære, han som Naturforsker havde forelagt Verden,
i sammentrængt og dog poetisk Form. Han nævner med
Beundring Goethes Digt om den Howard’ske Opfattelse
af Skyformerne. Han fremhæver, at man rundt omkring i
Goethes Værker træffer paa digteriske Fremstillinger
af videnskabeligt opfattede Naturforhold og beklager
kun, at han saa groveligt misforstod den matematiske
Naturlære. Saa slutter han med en Paavisning af, at
Goethe ikke mindre i sin Menneskefremstilling end i
sine Naturskildringer har lagt en hidtil uset Gave
til Naturiagttagelse for Dagen; thi selv hvad hans
Indbildningskraft tilsyneladende frit har skabt,
det har Naturiagttagelsen præget.
I Aaret 1822 besøgte Ørsted Goethe i Weimar.
En vidt-
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
