Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Goethe og
Danmark
jeg næsten vilde tænke paa den gamle Bernstorf
. . . Leve og virke vil han vist, uden al Hæmmelse,
i det Mindste 20 Aar endnu. Han ser ud, som om han kan
blive 80 Aar, uden endnu at blive en Olding. Glæd De
Dem, at han endnu kan leve saa mange Aar sammen med
Dem, og hvert Aar bringe Dem nye Gaver ...
Jeg tog ind i Gæstgivergaarden i Karlsbad og gik den
følgende Morgen ud i Byen, for at søge mig et Logis
og for at hente min Kuffert paa Posthuset. Da jeg gik
over «Ringen*, saaledes hedder her Torvet, mødte jeg
ham; han kom gaaende imod mig med et Bæger i Haanden,
kom altsaa fra Brønden; jeg kendte ham øjeblikkelig
og greb allerede til Hatten. Men da betænkte jeg,
at han jo ikke kendte mig . . .
Jeg stod da nu for ham. Han modtog mig venligt:
jeg var der et Kvarter, saa bukkede han og lod mig
gaa. Det var ikke stort bevendt, hvad jeg talede med
ham om; det tager j o. allerede Tid at sige, hvorfra
man kommer og hvorhen man gaar; noget var Talen om
det nye Universitet i Norge, hvilket overhovedet er
mig en bekvem Genstand, som altid giver Noget at
begynde med. Om min Begejstring for ham sagde jeg
ikke et eneste Ord; det vovede jeg ikke. Jeg stod med
ham henne ved Vinduet; han stod der, høj og kraftig,
i den blaa Frakke, som han ogsaa havde havt paa Dagen
i Forvejen. Da jeg gik fra ham, stod det ligesom
stille i min Sjæl; jeg kunde vende dens Stemning,
hvorhen jeg vilde: til Glæde, til Mismod . . .
Naar jeg nu langt borte saa’ en blaa Frakke og en høj,
anselig Figur, kom jeg straks i Bevægelse. Og end
ydermere, da jeg et Par Dage efter virkelig mødte
Goethe paa Gaden, og han venligt tiltalte mig:
,Hvordan gaar det?’ - Det var ligesom da en Gang
forhen et gult Sjal i Frastand kunde vække min Glæde,
og jeg vedblev at stirre derpaa, om jeg ogsaa havde
kendt, at det ikke var det rette.»
Hvor stærkt Sibbern vedblev at beskæftige sig med
Goethe, derom vidner først og fremmest hans Breve
efter Tilbagekomsten fra Rejsen. Næsten hele hans
Brevveksling med Henriette Herz er helliget Goethe. I
1815 skriver han til hende, at der næppe gaar en Dag,
hvor han ikke tænker paa Goethe, at han holder sig til
ham i Glæde som i Sorg, men især i de bitre Timer. Han
finder, at de Lidelser, Goethe frigjorde sig fra ved
sine Skrifter, dem frigøres Læseren fra ved at læse
dem, ja det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
