- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
293

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goethe og Danmark
293

ham, som havde Goethe skrevet Alt netop for ham. Han
har (som han senere lader sin Gabrielis gentage
det) en smerte-blandet Fryd af at læse Dichtung
und Wahrheit, thi Indholdet henrykker ham, men
Sammenligningen mellem det fulde, rige Liv og hans
eget er nedslaaende. Goethes Ro, hans Sindsligevægt,
hans Aands Alsidighed er hvad Sibbern aldrig kan blive
træt af at prise. «En niere fuldendt Mand.» siger han,
«i alt, hvad der er blot og rent menneskeligt, har vor
Tidsalder næppe frembragt.» Man ser, at der alligevel
ogsaa for ham gaves en Mennesker tilgængelig Kres,
der skulde være mere end blot og rent menneskelig.

Henriette Herz er Kvinde nok til at føle sig
næsten tilsidesat af Sibbern for Goethes Skyld; hun
sammenligner sin danske Vens Lidenskab for denne med
hans tidligere for Sophia Ørsted: «Som De en Gang hver
Aften underholdt mig om et Par skønne Øjae, der havde
ramt Dem i Deres Inderste, saaledes er Deres Brev saa
fuldt af Goethe, at De glemmer mig selv derover.»
Hun svarer iøvrigt i samme Aand, beundrer Goethe,
men «har alt længe vidst, at det Helligste ikke er
det Helligste for ham.;> Hun, der paa Grund af de
Paralleler, som ualmindelige Evner, Forbindelser med
Tidens udmærkede Mænd og fælles Afstamning indbyder
til at drage, saa tidt nævnes sammen med Rahel, havde
Intet af den oprindelige, usvigelige Sans for Goethes
Storhed, som er et af mest paafaldende Vidnesbyrd om
Rahels aandsfrie Genialitet.

Da den unge filosofiske Professor efter faa Aars
Forløb optraadte med en digterisk Frembringelse - i
Danmark er man jo, hvad man end ellers er, i Reglen
en Smule Poet - indtog i hans Efterladte Papirer af
Gabrielis, en Wertheriade, for hvilken lians Forhold
til Fru Ørsted afgav Stoflet, Goethe en endnu større
Plads end Ossian i Wertiier. De Elskende spaserer i
Sjællands Bøgeskove, og hun synger Sange af Goethe
for ham. Hun har Noget af Goethes Naturharmoni i sit
Blod. «Hvad der saa om Dagen kan have bevæget mig med
Uro,» siger hun, «om Aftenen ligger Alt opløst for
mig i blid Rolighed.* Og hun forstaar som Goethe at
nyde det Hele i det Enkelte. «De ypperligste Væsener,»
siger han til hende, «have altid den længste Ungdom;
thi de begære Næring af hele Naturens uendelige Liv,
og i enhver Nydelse nyde de Universet. Saaledes
gik det Dem med Goethe., med hvem De voksede op og
langsomt udfoldede Dem.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free