Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
297
sig til det andet, finde ham uden Varme og Begejstring
og sige, at han ikke mener det alvorligt med nogen
Ting ... og saavel fra den ene som fra den anden af
disse to modsatte Indvendinger mod Goethe kommer
man let til de yderligere Beskyldninger: at han
er umoralsk, fordi han fremstiller de moralske
Pligt-Bestemmelser, ved hvilke Mængden beroliger
sig som ved faste Punkter, i deres Endelighed og
betager dem den formentlige absolute Gyldighed;
fremdeles at han er irreligiøs, fordi lians Poesi,
i Stedet for at stille sig under Religionen, har ved
at smelte sammen med Filosofien, tværtimod optaget
det religiøse Standpunkt i sit eget Omfang. I begge
disse Henseender har Goethe imidlertid ikke gjort
Andet end bragt vore ’fegne Tanker til vor Bevidsthed;
men det er det, som Mange tage ilde op. Ingen lader i
sine Handlinger de isolerede Pligtbestemmelser gælde
for absolute, men man vil alligevel indbilde sig,
at man gør det. Ligeledes, hvad det religiøse Punkt
angaar, er Verden temmelig enig om, ikke længer at
taale Hierarkiet, hverken i det Almindelige eller i
det Individuelle; men ikke desmindre bøjer man sig
for det, idet man kalder Goethe irreligiøs, fordi
han hæver hin vor alvorlige Tanke til Bevidstheden.»
Disse Ord, der træffer Sømmet paa Hovedet og uden
Tvivl indeholder den sandeste og dybeste Opfattelse
af Goethe, der hidtil var bleven udtalt i Danmark,
var i en Grad dristige, som en Ikke-Dansk næppe kan
forstaa. De udtalte i et rettroende og kirkeligt
Land en ny Grundsætning; de indeholdt et ligefrem,
oe-vidst og afgjort Angreb paa den alt oversvømmende
pligtskyldige teologiske Synsmaade, som man rundtom
bekendte med Læberne, medens de Fleste levede hen
i en slap Halvbevidsthed om at hylde en ganske
forskellig Verdensanskuelse. Disse Ord var saa
dristige, at Heiberg selv i sine ældre Aar opgav
det Standpunkt, de betegner, og, da den teologiske
Reaktion i Fyrrerne tog sit Opsving, vendte eller
syntes at vende sig fra Panteismen til Martensens
spekulative Dogmatik. (Digtet «Gudstjeneste».)
Rundt om i Heibergs Værker findes spredte Bidrag
til den Goethe’ske Digtnings Fortolkning. Han var
den utrættelige Forfægter af den af Goethe udtalte,
strængt kunstneriske Anskuelse af Poesien. Han udgav
et Udtog af Sehillers og Goethes Brevveksling med
Noter, og naar han i sin skarpe (stundom spidsfindige)
Fejden mod Hebbel (1843) gaar den meget yngre tyske
Digter, for hvis sære Genialitet han manglede Blik,
saa haardt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
