Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Goethe og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethe og Danmark
30i>
gaaede saaledes over i Blodet paa Mange, hans
Indflydelse har virket gennem saa mange Kanaler, at
kun faa med nogenlunde Nøjagtighed formaar at angive
deres Gæld til ham. Man læste i de Aar, da den Slægt,
som nu befinder sig i Trediverne, voksede op, lidet
Tysk i Danmark. Nationalfjendskabet mod Tyskland,
hvilket vi alle som Ynglinge lidenskabeligt delte
og som efter Slesvigs Tab luede hæftigt op paany,
bevirkede, at den tyske Literatur i det Store og
Hele kun tiltalte os lidet. Overhovedet er det tyske
Aandspræg de Danske mere fremmed, end man efter
Slægtskabet mellem Folkene og den lange Afhængighed
af Tyskland skulde tro, især meget mere fremmed end
de Tyske aner.
Men Goethe var (tilligemed Heine) en af de faa
Stjerner, der ogsaa paa den Tid, da Nationalfølelsen
drog Skrankerne mod Tyskland højest, sendte deres
Lys over Grænsen. Ikke at hans Værker forelaa i gode,
kunstnerisk udførte Oversættelser de Oversættelser,
som findes af dem, er næsten uden Undtagelse daarlige
eller forældede eller dog ude af Handelen, og har
aldrig været populære. End ikke Oehlenschlagers
Oversættelser er blevne virkelig Folkelæsning.*) Hvem
der kender Goethe, har læst ham i Grundsproget. Endnu
mindre lærte vi fra den nationale Skueplads Goethe at
kende. Han er saa at sige aldrig bleven opført paa det
kongelige Teater i Kjøbenhavn. Fraset at man i Juni
1832 spilte et af Heiberg og Hertz i Forening oversat
Brudstykke af Faust, har man i Danmark givet Claudine
von Villabella tre Gange, Clavigo fem Gange, Egmont
fire Gange, Die Geschwister tre Gange. Og det er Alt,
hvad der (til 1881) er blevet spillet af Goethe. De
ikke-danske, samtidige Digtere, der har havt størst
Indflydelse paa Ungdommen, Bjørnstjerne Bjørnson og
Henrik Ibsen, har lært lidet, altfor lidet af Goethe
og har intet tilfælles med ham. Vei finder man hist
og her en enkelt rent udvortes Paavirkning som naar
Solvejgs Rolle i Slutningen af Per Gynt genkalder
Gretchens Optræden i Slutningen af «Faust». Men
dels er selv et saadant lille Træk snarest fremkaldt
paa anden Haand (gennem <Adam Homo som Mellemled),
’dels berører det kun i ringe Grad Livsanskuelsen. De
danske Skribenter af Slægten fra 1870 synes aldeles
ikke umiddelbart paavirkede af Goethe.
* Først i 1882 udkom P. Hansens Oversættelse af
Fausts første Del. G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
