- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
309

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schack Staffeldt
309

Ærgerrighedens Kvaler, ved Skuffelsen af et Haab om
Digterry, der uopfyldt antager Form af Attraa efter
Rang og ydre Magt! Et ulykkeligt Naturel! en Karakter,
der var altfor æresyg til ikke at ville underkaste
sig en Embedsstillings Tugt for derigennem at være
eller blive en Overordnet, og der samtidig var altfor
ærekær og altfor pirrelig i sin Stolthed til i Længden
at kunne bevare det gode Forhold til Foresatte og
Ligestillede eller til at kunne finde sig i sine
Underordnedes Selvstændighed. I alle ydre Forhold
finder han Beskyttelse, nyder endog Begunstigelse; han
har bestandig den officielle Medbør i sine Sejl; men
Tilfredsstillelsen af hans Ønsker med Hensvn til vdre

«*
V (W

Stilling yder ikke hans Sjæl nogen
Tilfredsstillelse. Han har fra sin Ungdom af den
Gave at suge Giften ud af enhver Situation. Det
synes sunget for hans Vugge, at han aldrig med helt
Sind skal kunne hengive sig til nogen af de Opgaver,
hans Skæbne stiller ham.

Han var tysk af Æt, tysk i sit Følelsesliv og sin
Tankegang, dansk af Fødsel, som Statsborger og som
Digter. Han skrev for Offenligheden i et Sprog,
der ikke var hans og hvis Aand han kun glimtvis
trængte ind i; han var Digter med sand Indvielse og
et adeligt Talent, men uden Held og uden Almenyndest,
og blev overstraalet ved Begyndelsen af sin Bane. Han
var Officer uden Kald dertil, som Yngling en Rejsende
uden Naivetetens eller Overlegenhedens Sindsligevægt,
som Mand Assessor i et Kollegium uden noget eget ham
tildelt Fag og uden synderlig Udsigt til Forfremmelse,
saa Hof kavaler hos en Hertug, opvartende Kammerjunker
hos en Kronprinsesse, Hofdigter paa Tysk efter at
have været Romancedigter paa Dansk, endelig fra sit
fyrre-, tyvende Aar Amtmand i Hertugdømmerne, tre
Aar i et mindre, tretten Aar i et stort og betydeligt
Amt, misfornøjet overalt enten med sin Livsstillings
Beskaffenhed som ved Hove eller med sine Kaldsbrødre,
Omgivelser, Omgangsfæller som i de mange Aar han var
Embedsmand.

I

Kilderne til Kundskab om Schack Staffeldts Liv
flyder sparsomt. En blot tilnærmelsesvis udtømmende
Fremstilling af hans Sjælehistorie lader sig ikke
give. Men det Stof, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free