Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Schack
Staffeldt
foreligger, er tilstrækkeligt til at en Kritiker kan
oplyse Hovedpunkterne og drage Hovedlinjerne.
Adolf Wilhelm Schack von Staffeldt fødtes paa
Rugen den 28de Marts 1769. Moderen var en pommersk
Adelsdame, Faderen en tysk Officer i dansk Tjeneste,
der ved sit Giftermaal 1756 forlod Danmark for at
bosætte sig i Pommern, men urolig og utilfreds, som
han var, snart derefter begav sig paa Rejser, først
besøgte Tyskland og Ungarn, senere Sverig, Danmark og
atter Sverig, indtil lian 1761 paany indtraadte i den
danske Hær. Da lian i Aaret 1780 døde, efterlod han
sine Børn forældreløse. Der var tre Sønner, af hvilken
den 11-aarige Adolf var den yngste, og en otteaarig
Datter. I et Brev (1807) fra Adolf til en af Brødrene
hedder det: «Vor ulykkelige Fader! Hans Liv var
*/ o
kun kort i Tiden, men langt i Lidelser.» Den
tilkommende Digter gennemgik, understøttet af
brave Slægtninge og disses formaaende Venner, hele
Kadetskolen ved Akademiet i Kjøbenhavn og afgik
i sit 17de Aar derfra som Fændrik. Om hans Liv i
Aarene 1786-91, da han gjorde Tjeneste som Officer,
vides meget lidt. Kun ser vi ham i hans tyvende Aar
i to kort efter hinanden følgende Indlæg med en
Lidenskabelighed, der betegner den Fremmedfødte,
udtale sig mod Tyskheden i Danmark og lægge sin
Fædrelandskærlighed for Dagen. Anledningerne var
forskelligartede. Staffeldts første Stridsskrift var
rettet mod en i Danmark en kort Tid bosat Charlatan,
en Gagliostro i allermindste Format, der som det
synes ved et heldigt Ydre og en flydende Tunge søgte
at gøre sig gældende som Universalgeni, Alkymist og
Magiker. Han maa en Tid lang fuldstændig have blændet
den godtroende og fantastiske Yngling. Næst efter de
ungdommelige Udfald mod Tyskheden («rive Masken af og
vise Tyskerens fælt grinende Karikatur*, <dstemme en
Haanlatter der som en Stormvind kaster Uslingen ud af
Landet, og truende genlyder i Tysklands Dale»), næst
Harmen over at Pallini har vovet «at tale med ussel
Spot om det danske Sprog >, er det eneste Lærerige
i dette Aktstykke den Skildring, Schack Staffeldt
her leverer af sig selv som Yngling for at forklare
hvorledes det gik til at en Gøgler som Pallini kunde
vinde hans Tillid: «Ung og uden Erfarenhed faldt det
mig aldrig ind, at Romandigterne bygger deres Verden
af Ideer; tvertimod troede jeg (man tror saa let,
hvad man ønsker), at disse Idéverdener kun var,
saa at sige. Oversættelser af den virkelige Verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
