Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt
311
Dette levende Træk i min Sjæls Fysiognomi kunde
ikke undgaa Pallinis Opmærksomhed. Han opdagede min
Begærlighed efter Overspændeiser og Kolosser . . .»
Det andet lille Hefte er et Indlæg i Striden om
Baggesens Holger Danske og P. A. Heibergs Holger
Tyske, foranlediget ved et smagløst Flyveskrift
af den bekendte Fru Frederike Brun, hvilket uden
Tilsidesættelse af noget Hensyn til hvad den danske
Kultur skyldte Tyskland eller hvad dansk Literatur
havde Paavirkninger! fra udmærkede Tyskere at takke
for, gav den i Samfundet dengang raadende Harme Luft
mod hovmodige og begærlige Indvandrere, «mod dem,
der haansmilende til begge Sider stige op til Landets
Isse», det vil sige dem, som aldrig forsømte nogen
Lejlighed til at nedsætte det Folk, i hvis Midte de
levede og i hvilket de ved Hotgunst banede sig Vej
til Magt og Rigdom, Han betegner her Danmark som et
Land, <hvor Tyskere til Trods og Haan for de Indfødte
endnu sidde øverst ved Bordet; hvor tysk Byrd er den
største Fortjeneste) o. s. v., og udbryder: <<Bort
med den Nidding, der ikke føler Blodet skumme i hans
[sine] Aarer, naar Tyskhed, eller hvad man vil kalde
dette Uhyre, sætter ham Jærnfoden paa Nakken.»
Man har, sikkert med Rette, ført denne patriotiske
Iver og Opbragthed tilbage til den Indflydelse,
Werner Abrahamson, den iøvrigt ogsaa tyskfødte
danske Patriot, som Staffeldts mangeaarige Lærer ved
Landkadetakademiet har maattet udøve paa ham; man
har fyldigt paavist disse tyskfjendske Smaaskrifters
Sammenhæng med hele den i hine Aar vakte nationale
Reaktion mod tysk Indflydelse i Danmark; ’men hvad
man fremfor Alt ikke bør tabe af Syne, det er dog
den ikke blot hos Frafaldne, men hos nye Medlemmer
af enhver Nationalitet tidt bemærkede Drift og Trang
til at bringe Fødselsmærket i Glemme ved med mere
end almindelig Lidenskab at omfatte det religiøse
eller politiske Samfund, i hvilket de er optagne. Den
Kærlighed, der fylder deres Bryst, er saare hyppigt
ulykkelig, fordi Samfundet sjældent paaskønner eller
gengælder den.
Hvad vi forøvrigt véd om Staffeldts Ungdomsliv i
Kjøbenhavn er egenlig kun hvad vi lærer af en Ytring
i et Brev fra Gottingen (1792), der udtaler, at han
dér «trods uafbrudt Arbejd og uafbrudt Ildebefindende
dog var langt lykkeligere end i Kjøbenhavn, hvor han
led meget, saare meget, mere end hans unge Sjæl og
fint byggede Legem kunde udholde.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
