Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 . Schack
Staffeldt
hans senere Udtalelser røber, at der til hans
italienske Ophold knyttede sig de sødeste Minder
i hans Liv. Han helligede Digtet Erindringer til
en venetiansk Veninde, og skrev i Digtet Apologi
er Gendrivelse af alle nordiske Fordomme mod den
italienske Frihed i Sæder:
Lig Orangerne gro de finere, ædlere Kjendsler
hist af sig selv, mens her Drivhus vækster de er.
Og lian slutter med en brændende og ejendommelig
Anraabelse af Solen:
Skabende himmelske Ild, som styrer Aarets Omvæltning!
Sansens ypperste Gud! Glimt af det evige Liv! rul
ej saa fjernt fra os bag Storme og Nætter af Skyer,
smelt den Himmel af Bly, Vinteren hvælver om os.
Kom i din Herlighed, kom med alt dit romantiske Følge,
giv os Orangernes Guld, Druernes Purpur os giv!
Desværre var Staffeldts kunstneriske Naturel altfor
virkeligheds-fjernt og ulegemligt til at dette
Glimt af «Sansens ypperste Gud kunde faa nogen varig
Indflydelse paa hans Poesi. At han var sikret mod
nogensinde at overvældes eller beherskes af Sansernes
Magt, det viser sig bedst deri, at han endnu i
Venedig i et italiensk Brev indtrængende formaner en
Ven til at foretrække de aandelige Glæder for dem,
som Sanserne kan yde.*)
Staffeldts religiøse og politiske Anskuelser,
der i hans Rejseoptegnelser og Breve viser sig
at være de hos Landenes begavede Ungdom herskende
paa Revolutionstiden, modtager et særegent Stempel
af hans Sindelags teoretisk ubøjelige og praktisk
forstandige Grundtræk. Han er en erklæret Fjende,
ja Foragter af al aabenbaret Religion, særlig nærer
han mod Katolicismen et Had, som ved enhver nok
saa ringe Anledning kommer til Udbrud, og som encl
ikke formildes af hans Sans for den romanske Kulturs
Skønhedsside. Et Nonnekloster er ham «en Stald for
helligt Fedekvæg, som Hunde- og . Katte-Hospitierne
i Orienten*; alt Præsteherredømme er ham en Skændsel
og en Rædsel. Kirkens
*) Non é necessario il dire a voi clie i piaceri
dell’ intelletto ci accompagnono fin alla tomha, e
che i piaceri de’ sensi ci abandonono a mezza strada,
o ci reridono ridicoli se restano.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
