- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
315

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schack Staffeldt
315

Sindsbilleder indgyder ham en Afsky, der i sine Udtryk
intet Hensyn kender;*) enhver Dogmetroende er ham en
Hykler eller en Sindssvag. Det synes endda ikke som
om denne kirkefjendske Lidenskab tog synderlig af med
Aarene; han gjaldt endnu i sine seneste Leveaar for
en Spotter af Kristendom og Dogmer, udtalte sig med
religiøs Begejstring kun om Guddomsmagten i Naturen og
sagde gærne, formodenlig for at forklare sin Udebliven
fra den offenlige Gudstjeneste, at det var under
aaben Himmel., han dyrkede Gud. Allerede paa sine
Rejser som ogsaa senere ser vi ham iøvrigt bedømme
Folketroen væsenlig fra politiske Synspunkter. Men saa
aabenlyst Staffeldts Fritænkeri ligger for Dagen, saa
vanskeligt er det nøjagtigt at angive Beskaffenheden
af hans Anskuelser om Verdens Orden og Styrelse. I et
af Brevene fra Rejsen ser vi ham endnu som en søgende,
men tillige som en mandigt stræbende Aand, der skønt
smerteligt berørt ved Tabet af den formenlige Vished
er paa sin Post mod ethvert Selvbedrag. Han tror
ikke mere paa videnskabeligt paaviselige Formaal i
Naturen, og han kritiserer med Kant uden at kunne
tro som Kantianerne. Tidligere var han sikker paa
Udødeligheden, nu tvivler han, skønt han vil tro,
og han afviser den hele Be-kymrethed om Spørgsmaal
angaaende Lærdomme med et mandigt Opraab til sig selv
om ikke at tabe Modet, men tage fat, arbejde praktisk,
give sig hen til det fælles store Værk: Menneskehedens
Forædling. Og selv om han i Forskningens Labyrint
helt skulde tabe Troen paa Gud og Udødelighed, saa
lover han dog sig selv, at han aldrig af den Grund
vil begaa Frafald fra «Fornuftens Lovtavler/, men at
enhver Brøde, han begaar, skal finde en ubestikkelig
Dommer i hans Selvkritik, en ubønhørlig Hævner i
Selvforagt og Skamfølelse.

Fra den politiske Side lærer vi Staffeldt især at
kende gennem Udkastet til det store Brev, han for
at aflægge Regnskab for Udbyttet af sin Rejse i Juni
1797 sender til Bernstorf, et Brev, der røber politisk
Modenhed, Iagttagelsesevne og Dømmekraft.

*) Entsctzliche Unterclruekung des
Geistes! Entsetzliche Hierarchie Der aufgeklårte
Europaer frisst noch immer seinen Gott. Eskimo und
Kamtsehadale, spottet seiner! (Samlinger til Schack
Staffeldt Levnet I. 474. man se ogsaa det skønne
Udbrud om Joseph den Anden L 363 og Stedet II. 133,
hvor Udtrykkene er af en Voldsomhed, der gør det
umuligt at anføre dem).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free