Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Schack
Staffeldt
ligesaa meget, som den hævede ham. «En- Mand som jeg
er ikke skabt til at lukke Døre op og i>, plejede
han at sige. Det var Digteren i ham, som uvilkaarligt
oprørtes over Afhængigheden og Hofskikken. Han havde
ikke kunnet være helt Poet og kunde-nu ligesaa
lidt være helt Hofmand. Hans Ulykke var, at han,
som Steffens bidende sandt sagde om ham, «vilde være
Digter blandt Kammerjunkere og Kammerjunker blandt
Digtere >. En større Ulykke var det dog for ham, at
ogsaa hans anden og ypperste Digtsamling, der udkom
Aaret efter Kjøbenhavns Bombardement, og paa en Tid,
da Oehlenschlager og Baggesen delte Nationens poetiske
Interesse, blev overset og overstraalet. Hans Talent,
der skrøbeligt og fint som det var trængte til at
møde Opmuntring ja Ømhed, tørredes ind. Efter faa
Aars Forløb var Staffeldt ufrugtbar.
Til Skuffelsen i Forhaabningerne om Digterry kom en
anden> ikke mindre alvorlig og bitter Skuffelse. Han
nærede en lidenskabelig og dybtgaaende Kærlighed til
en ung Pige af fornem Familie, og denne Kærlighed blev
ikke gengældt. Allerede 1806* taler han i et Brev til
Søsteren om at hans kæreste Forhaabninger er blevne
skuffede, 1810 svarer han sin Broder paa en Opfordring
til at indgaa Giftermaal: «Mit Embede føder næppe
mig, end sige tillige Kone og Børn. Dog vovede jeg,
i Tillid til min ædle Konges Naade, derpaa, ifald én
vilde. Men hun vil ikke, eller tør ikke. Rigtignok
har hun ikke sagt det eller skrevet det, men hun har
vist det. Du véd hvem jeg mener og hvem jeg ikke kan
glemme >. Det synes mig ikke vanskeligt af Brevene at
se, hvem den Elskede var; dertil forekommer hendes
Navn for ofte og paa en altfor betegnende Maade i
Brevene til Søsteren. Det var, antager jeg, Hofdamen
Kammerfrøken Fritze (Frederike) von der Maase, den
samme, hvem Oehlenschlager har besunget. Staffeldt
havde, som han ved hendes Død i 1823 skriver,
kendt hende alt som Barn: «Vi legede med hinanden,
adskiltes siden, saas efter mange Aar senere og -
forenedes ved et varigt Ven-skabsbaand.’)
Det synes som om dette har været Hovedlidenskaben
i Schack Staffeldts Liv. Vi træffer vel hos ham paa
mange flygtige Forbindelser. Han sværmer og fabler
paa sin Udenlandsrejse om en Julie, som han har
efterladt i Danmark, han har i Italien hyldet en
Therese o. s. v., hans Digte bærer Spor af andre,
rimeligvis ikke langvarige Tilbøjeligheder, men for
den varige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
