Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Schack
Staffeldt
Poesien er en Tidsaldersblomst og kun saa er den en
Naturblomst.» Selvfølgelig sysselsatte det Spørgsmaal
ham mest, * om han var «aldeles glemt som Digter >
eller ikke. Jeg gad dog; vidst, skriver han til
Baggesen, «pm det Gemyt, der har udsukket, udgrædt,
og udbasunet sig i mine Digte, ikke finder nogen Lige,
nogen beslægtet Aand, som deri hører Ordet til sin
lønligste Tanke og Sukket til sin ædleste Længsel.»
Nu og da stødte han som hos Ingemann paa varm Sympati,
en enkelt Gang som hos Thiele paa brændende Beundring
for sine Digte. Den unge J. M. Thiele forherligede
ham allerede som Skoledreng i smukke og følte Vers,
og blev ham ogsaa som voksen Yngling tro. I sine
Erindringer «Af mit Livs Aarbøger> beskriver Thiele
paa følgende Maade den 48aarige Staffeldt, hvem han
i Sommeren 1817 traf hos Frederike Brun, der havde
vundet en oprigtig Ven i den fordums Modstander:
«Snittet paa hans Klæder var just ikke gammeldags,
men langtfra efter dette Aars Mode; dog var der en
vis Sirlighed eller Stivhed i hans Toilette, og hans
Hoyed, som hverken var smukt eller aandrigt, var et
vissent Ansigt under en Frisure af tætafklippede Haar,
der var. pudrede . ... men da jeg kendte hans Aand,
fik jeg straks Indtrykket af en, udbrændt Vulkan -
en Askehob efter, et deiligt Baal. Hans Tale havde
en Betoning af det Tyske og
’ «J " CJ ’
"L ,-
. , ’ ,
J ’
f^J .
^ ^f.
han talede det danske Sprog markeret.) Naar man
har fulgt Staffeldts indre Historie i dette hans
Livs sidste Afsnit, har denne Skildring af hans
Ydre unægtelig Troværdighedens fulde Præg. Det var
ikke blot sit Fædrelands Poesi, Schack Staffeldt i
sine senere Leveaar fulgte. Blandt de tyske Digtere
var han paa det Nøjeste fortrolig med Lessing og
Klopstock, men især sværmede han for Schiller,. hvem
han vurderede højere end Goethe. Med sine fortrinlige
Kundskaber i moderne Sprog læste han - og til
Stadighed - Dante, Ariosto, Tasso, Shakespeare og
af de nyere Digtere fortrinsvis Byron og Lam årti
ne. Han fandt sig beslægtet med begge disse sidste,
med Byron ved sin Sjæls Sønderrevethed, med Lamartine
ved sin Digtnings luftige og overvejende Væsen. Med
største Spænding fulgte han Byrons politiske Optræden
tinder den græske Frihedskamp, han haabede at se ham
hyldet som Grækenlands Konge og var smertelig greben,
da disse Forhaabninger sønderreves ved hans tidlige
Død. Selv skrev han i disse sine sidste Aar kun faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
