Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Schack
Staffeldt
tyede han til Slutning fra Menneskenes Selskab til
Planternes. Blomsterdyrkning blev hans sidste Trøst og
Adspredelse. Med stor Bekostning forskaffede han sig
skønne og sjældne Eksemplarer af Planter. Ofte saas
han helt hensunken i Beskuelsen af sine Blomster. Med
sit dybe Had til de af Muserne Uberørte paastod han,
at Mennesker, der var uden Modtagelighed for Blomsters
Skønhed eller som ingen Sans havde for Statuer,
Malerier og Musik, var ubetinget forkastelige,
onde. Han troede, at det ufordærvede Menneske endog
uden Dannelse maatte modtage et dybt sjæleligt
IndtrjTk af det Skønne.
Imidlertid nærmede Opløsningen sig. Han havde i
Grunden længe været færdig med Livet. Allerede
i 1823 havde han skrevet til sin Broder: «Jeg
for min Del forlader gerne dette Liv, thi hvad
har jeg at vente her? Turde jeg dog maaske imod
Naturlovene sætte en Betingelse, saa maatte det
være den, uden svære Lidelser. O jeg kan ikke sige
dig, bedste elskede Broder, hvor følsom jeg er mod
legemlige Smerter! De martre mig usigeligen, ja! de
forbitre mig indtil det Yderste. Gid jeg havde enten
den mandlige Haardnakkenhed eller det kvindelige
Taal-mod!» - en Udtalelse i hvilken den Livstrættes
hele nervøse Forsagthed og Uro kommer til Orde. To
Aar senere hedder det i et Brev til Søsteren: c Jeg
har hverken Ven eller Veninde, i disse Ords højere
Betydning, ingen søde Glutter, af hvilke jeg kunde
øse ungdommeligt Hjertelevned. ingen Paarørende,
hvis Kærlighed gør saa- tryg, saa at man ikke kan
føle sig ene og forladt paa Jorden: en Følelse, lig
en Afgrund foruden Lys og Læ, men fuld af Klagesuk
og Skrækbilleder. Selv den himmelske Muse forlod
mig og sammenfoldede alle sine udspændte Himle. En
»Pligtens Træl gisper jeg under Byrden af mine
Embedssysler, 8000 Sager aarlig strømme ind paa
mig, og hvilke Sager! til hvis Afgørelse jeg kun kan
holde én Sekretær og to Skrivere. Og nu min Sundhed -
min Sundhed siger jeg? Min Sygelighed skulde jeg i
det mindste have sagt ... Jeg lader mig kun se ved
Hoffet, og lever, eller rettere sagt, jeg træller
forresten paa min Galej, Amthuset. Jeg vil i Forvejen,
søde Søster, forberede Dig paa, at jeg vil søge om
Forflyttelse eller Afgang paa Vartpenge. Min Sygdom
kræver dette ikke lette Offer.»
Staffeldts Haab at dø uden mange forudgaaende Lidelser
gik ikke i Opfyldelse. I hans sidste Leveaar udviklede
et Sygdoms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
