Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt
339
drømte sig det, med dets herlige Sol, dets
Skønhedsliv, dets fuldendte Frisind. Holderlin svarer
i den tyske Literatur til hvad André Chénier er i den
franske. Men medens denne Theokrits og Lucretius’s
Lærling i Kraft af sin hellensk-franske Afstamning
især forstod det Skarptbegrænsede, fint Sanselige
i Atticismen, det Samme, som en Catullus tilegnede
sig deraf, forholder Holderlin sig religiøst til den
hellenske Aand og fra hans Læber stiger tysk-græske
Hymner. Hans Ideal er et bestemt, formentlig
historisk, lettere at betegne end Schack Staffeldts,
men snævrere, mindre interessant, en fattigere og
mindre dybsindig Aands Ideal.
Ogsaa hos Staffeldt kan det vel undtagelsesvis
se ud, som gjaldt hans Længsel Fortiden, især den
nordiske Middelalder; det er imidlertid kun i de
Digte, i hvilke han ikke helt er sig selv, men
under Paavirkning af Oehlenschlager har forsøgt
at tilegne sig en ham fremmed Aand (Forfædrene,
Kunstnerlængsel). I Reglen er det noget Hinsidigt, han
attraar, og for at forklare sig denne Attraa ynder han
i sit Tanke- og Drømmeliv at dvæle ved Forestillingen
om en himmelsk Forudtilværelse. Saaledes hedder det
i Platonisme:
Da vor Æt fra Aanders Trængsel
stødtes ned i Sansers Fængsel, Mindet af vort Fødeland
fulgte med til Trællens Stand, men det blev paa
Gravens Rand
snart til Anelse og Længsel.
Alt, hvad der paa Jorden en kort Tid kan fængsle
og vinde os er kun Varsel om, kun Skær af hin
tidligere Tilværelses tabte Salighed. Og Fantasiens,
Digtekunstens Betydning er den at fremtrylle hins
Billede for os. Paa Grundlag af denne til poetisk
Brug fastholdte Tro bygger Staffeldt sin overjordiske
Forklaring af Kærligheden. Overalt kommer han under
de forskelligste Lignelser tilbage til, at de Elskende
oprindelig har været Et. I Myrtegrenen siger han:
I en flækket Straale udgik I fra Verdenens Indre,
didhen i samlet Glans stræbte I begge igen. 5
t
«De tvende D rå aber» falder ned fra Himlen
som én og bliver
paa Jorden tilsidst atter én. Til Lina synger han:
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
