Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Schack
Staffeldt
Men i det dybsindige Digt Forvandlingerne, der har
en langt betydningsfuldere Grundtanke, er Billedet
optaget og udvidet saaledes:
Thi Kærligheds Alkærrainde vil
udslaa af det livfulde Hele, som Bæger Æteren runder
sig til,
de Stjærner til Kors sig afdele; til Stængel sig
hæver den lave Jord, som Duft opstiger Sjælenes Kor.
Dog dette Billedsprog, der, skønt ikke ligefrem
anvendt af Andre, ligefuldt minder om Andres, er ikke
det, i hvilket Staffeldt er originalest. Hvor hans
Naturel har udfoldet sig Mest og op-rindeligst, der
har han skildret og prist den usynlige, usanselige
Al-Enhed, hvis Nærværelse han savnede og smægtede
efter, i Sindbilleder, under hvilke ingen Anden havde
tilbedt den. Man kan sige, at han efterhaanden har
dannet sig selv sin Religion. For ham var Al-Enheden
nøjagtigt det, som den Troende mener med Gud, og hans
brændende Higen mod det Al-Ene, hans Henrykkelse, hver
Gang han øjner et Glimt af det i jordisk Form eller
hører en Klang deraf i jordiske Toner, er Vidnesbyrd
om den Hen~kai-pan-F%na.tisme, (den Lidenskab for
Al-Enheden), der fyldte hans Sind og som, langtfra
at være blot en poetisk Dyrkelse hos ham, øjensynlig
har bemægtiget sig ham helt, siden den ved de mest
forskellige Anledninger blusser op i hans Poesi.
At Staffeldt kun sjældent skildrer den danske Natur,
beror paa? at den Natur, om hvilken han drømmer
og taler, er Naturen i dens Helhed, Universet. Den
Naturkraft, der driver Forvandlingens knusende Hjul
med saadan Vælde, at Aarhundreder «stænker hen som
Draaber», den Naturnødvendighed, der har «Verdens
Lov i den højre, Tidens Flod i den venstre Haand»,
der skaber hver Tanke i Tænkerens Sjæl, og under
hvilken Heltenes Vilje træller, er Genstand for hans
Sang (se Digtene Til Naturkraften, Nødvendighed). Han
forherliger stundom Naturen som den kolde tvingende
Nødvendighed uden at elske den; man undres undertiden
over Tonen i hans Hymner til den, fordi Ordenes
ikke trøstelige Indhold synes at staa i Strid med
den begejstrede Form. Til Nødvendigheden synger han
f. Eks.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
