Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt
349
Thi forunde du mig, med varsomt Tryk dig at plukke,
at et Hesperien jeg slutte i heldige Haand, at mit
Øje i dig det evige Ene beskue,
thi det Herligste kun sænker i Billed sig ned.
i Og han anraaber i Glæden over dette Særsyn Naturen:
CJ
f
Faldt af din Kæde den Ring, til hvilken du Vinteren
fæsted,
over hvis Skulder af Is Høsten sin frugtfulde Kurv
rækker den smilende Vaar? og skal da Sangenes Rige,
Længselens yppige Drøm stanse i synlig Gestalt? Dig
er intet umuligt, du Aand, som i Verdeners Følge
kun i skiftet Gestalt, evig og én kun, bestaar:
Verdenshistorien er dit gigantiske, mægtige Levned,
skrevet med Folkeslag her, hisset fremstilt i Basalt.
Denne for Staffeldt saa særegne, filosolisk-poetiske
Lyksalighed ved at møde Altets polære Modsætninger
som Vaar og Høst eller Naturens forskellige
Udviklingsstadier som Blomst og Frugt forenede
forklarer ogsaa et Træk, der ellers maatte synes
forunderligt og , stødende især hos den strænge
Moralist og lidenskabelige Hader af Katolicismen,
som vi i Digterens Rejseoptegnelser har mødt. Jeg
mener hans Maal og Maade overskridende Begejstring
for Kastratsangen i de katolske Kirker. Han stiller
Kastraten Gres-centinis. Sang i lige kunstnerisk Højde
med Raffaels sixtinske Madonna. Han udbryder om den:
e Det er ikke sandt, Saadanne Toner kommer ikke fra
Lungerne, de dannes i Hjærtet, i Følelsens inderste
Helligdom. Saaledes maa Englene synge, eller de maa
lære det af Crescentini (Samlinger til S. Staffeldts
Levned, I. 448). Man begriber den Staffeldt selv
øjensynligt ubevidste Aarsag, naar man i hans Sonet
til en anden Kastrat, Marchesi (Efter en blid A riet)
læser:
Mandens Højhed i din Himmelsang idcalsk med Møens
Ynde stemmer; saa tvetydigt Køn om Libers Lemmer
sig i yndig-blandet Omrids svang.
Det var Foreningen af Mandligt og Kvindeligt i én
Menneske-stemme, de tvende ellers stedse adskilte Køns
Sammensmeltning i melodisk Enhed, som fortryllede
ham, og berøvede ham ikke blot Sindsligevægt, men
kunstnerisk Dømmekraft. Han sammenligner her selv
Indtrykket med det af mandlige og kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
