Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schack Staffeldt
351
Hellige Kunst! den Eviges Selverkendelse i det
Endelige! Straale af den uendelige Selvkærlighed,
som holder det Hele sammen!
Og i Digterbekendelse er Tanken, hegelskdybsindig
før Hegel, udtrykt ligesaa nøgent:
Kan Millioner laurbærfulde Hænder
belønne Kunsten, ved hvis høje Id den store Alaand
sig i os erkender
og vi i ham, i Evigheden Tid? Alaandens Blik igennem
Kunsten tindre, hans dagende Bevidsthed i vort Indre.
Hvad er dette andet end den Hegelske Sætning,
at Menneskets Bevidsthed om Gud er Guds
Selvbevidsthed! Det førhegelske, romantiske,
Schelling-Staffeldtske deri, er kun, at Fantasien,
ikke Tanken, er denne Gudsbevidstheds Middel og
Organ.
Allerede hos Fichte var i den tyske Filosofi
Forgudelsen af Fantasien begyndt. Først ved
Indbildningskraften, paastod Fichte, blev den Verden,
vi sanser, for os til en virkelig Verden; fra den
skabende Indbildningskraft udgik efter hans Lære
Men-neskeaandens hele Virksomhed, dens Erkendelse og
dens Villen; thi Indbildningskraften er, som Jegets
sig selv frembringende Stræben i det Uendelige,
den Drift, der af Fichte betegnes som det stræbende
Jegs indre Kraft. Allerede hos Fichte oversaas det,
at Fantasien ingenlunde er, hvad den hos Staffeldt
bestandig kaldes, en «Gestaltnings~Evne», men kun en
Evne til Omdannelse, Omgestaltning. Dens Virksomhed
har jo kun Forestillingernes Form, ikke deres Indhold
til Genstand.
Hos Schelling blev Overvurderingen af Fantasien først
ret sat i System. Schellings Naturfilosofi var i
Virkeligheden ikke Naturerkendelse og Naturvidenskab,
men en Naturens Poesi, en af Indbildningskraften
formet og bagefter i Begreber omsat Naturlære. Novalis
røbede Hemmeligheden i den forbløffende romantiske
Sætning, at Fysiken var Læren om Fantasien.
For Staffeldt bliver den digteriske Fantasis Betydning
den, paa aandig Maade at iværksætte Sammensmeltningen
af Altets Yderled Materie og Aand; thi Fantasien er
det, som i Billed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
