Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Schack
Staffeldt
huggerkunsten forvandler den døde Sten til et levende
Idealbillede, gennem Elskov forener Menneske med
Menneske og gennem Andagt Mennesket med Altet. Ved
Indbildningskraften er det da, at, som det hedder i
Digtet: Til Fantasien:
TS Trang af Formernes Forstening stræber over
Enkelthedens Bred, Andagt, Andagt kun er Alforening,
Alliv, evig Alselvkærlighed!
Og som det er denne Besjæling og Optøen af al
stivnet Egoisme og Enkeltværen, der giver Fantasien
den højeste Rang, saaledes har alt det mægtigste i
Naturen: Vaaren blandt Aars-tiderne, Vandet blandt
Elementerne, Forvandlingens Lov blandt Naturlovene
ingen anden Betydning; thi Foraaret optør alt det
.Frosne, Vandet lader sig ikke binde i nogen enkelt
Form og de store lovbundne Form forvandlinger i
Naturen henpeger tydeligt paa alt Stofs Ensartethed
og alle Formers Enhed.
I Staffeldts Foraarshymne hedder det:
Hvert et Væsen, bryndigt sig beruse
af den Himmelild, du brænder i, og i vilde
Vellysthvirvler bruse
i et Hav af Hymneharmoni! Al Naturen ved din Fakkel
stræbe
ud af Formens frosne Favn at tø!
Den berømte Hymne til Vandet, som det er Heibergs
Fortjeneste at have forklaret, indeholder samme Tanke
om det Element, der forbinder alle Draaber til ét Hav
og, naar det en kort Stund har været stivnet til Is,
med Solen til Forbundsfælle bekæmper Forsteningen,
altsaa bestandig tilstræber «Al-forenings :
Sangværdige Vand! utømt du udgaar
fra Havet i talløse Aarer, paa Naturens Kind du som
Roser udslaar,
af Menneskets Øje som Taarer, dog aldrig opholder dig
nogen Gestalt, du stræber igjen til det formløse Alt.
Selv hisset, hvor Formen ved istakt Pol
i Favn dig, Forhærdede, tager, du vaagner af Døden
for nærmere Sol,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
