- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
365

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Schack Staffeldt (1769–1826)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schack Staffeldt
365

Men for vidt og bristende udspændte

sig mit Livs for kunstigt spundne Traad,

lig en Alterild min Aand udbrændte, og min Marv
opløste sig i Graad:

Vid og glem det aldrig, Dødelige!

Ingen saa’ ustraffet Skønheds Rige.

I disse Linjer er Digterens dobbelte Ulykke, hans
Livs Spaltning mellem borgerlig og digterisk Stræben
og Utilstrækkeligheden af hans kunstneriske Midler
udtalt. Den samme Følelse er med lige saa stort og
lige saa poetisk Vemod udtrykt i Digtet Til Vaaren,
allerskønnest dog maaske i den 1815-17 forfattede
Række af tyske Sonetter. Navnlig er de to 16. Januar
1817 daterede, der fører Titelen Selbstprufung
ejendommelige og følte. De har enkelte Strofer, som
grænser lige op til Heines dengang endnu ikke fødte
Stil. Saaledes f. Eks. denne:

Verbluht ist’s Blumlein und das Lied verklungen,
mein Lenz ist schon, mein Sommer bald dahin, dort
kommt der Herbst mit neblicht trubem Sinn.

Was ist es nun? was håb’ ich denn errungen?

Skade at enkelte stive Danismer, som Linjen

Besinnung hat sich klar und scharf entfaltet

svækker Virkningen af Digterens tyske Sprogform,
ligesom Germanismer saa ofte plettede hans danske.

Saa indtraf hans Livs sidste Afsnit, det, i hvilket
de Ord, han engang i Italien under en øjeblikkelig
Forstemning havde skrevet, blev til varig Sandhed:

Hvad jeg i hver slappet Nerve finder,

det er mer end Død, er følet Død,

i Melankoliens kvalme Skød dybt paa Kaos’ Rand mig
Skæbnen binder.

Der kom Øjeblikke, da han bønfaldt Naturen om at tage
hvert unyttigt Ønske, hver Erindring om svundne Dage
fra ham:

Tag det Alt - knus denne Nervelyre, hvis vilkaarlig
egne Melodi taber sig i ængstligt Sværmeri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free