Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
373
Man ser, at Hauch end ikke i sit 46de Aar havde
erhvervet sig den Ærbødighed og den Betydning
i Literaturen, der kuude befri ham fra Saadanne
Usømmeligheder i Angrebene paa ham, for hvilke det
dannede Sprog ikke har noget Navn. Hvad der forklarer
dette uden at undskylde det er en Egenskab hos ham,
der umiddelbart følger af Grundelementet i hans
Væsen: det Stridbare i hans Optræden, det Hang til
Modstand, som fulgte af det Æresbegreb, der var
hans Pligtbegreb, men som hyppigt paa Grund af en
meget betydelig og ikke altid berettiget Selvfølelse
og en tilsvarende stor Mangel paa Evne til at se
Strids-æmnet fra Modstanderens Synspunkt antog en
opæggende og lidet vindende Form.
II
Thi Hauch var fra først til sidst en kæmpende
Aand. Hans hele Ungdom og Manddom er én lang Kamp,
Kamp for at faa Lov til at gaa sin egen Gang i
Livet og følge sit Kald, Kamp i Literaturen for de
Grundsætninger og Personer, der stod for ham som-
de berettigede og frelsende Magter, Kamp i Sjælens
stille Værksted for at overvælde det genstridige Stof;
thi var han end en Sværmer, saa var han dog ikke en
Mand, der i sin Beaandelse var ubekymret om Kunstens
Midler; han var en Sværmer, der attraaede stedse
klarere Syner og stræbte at skildre dem med stedse
sikrere Haand. Den begejstrede Henrevethed hos ham
var Et med den dybe Respekt for Skønhed og Fornuft,
der førte ham til ikke at sky den yderste Anstrengelse
for at naa det ægte Udtryk og give Frembringelsen
den fulde Form og de rette Forhold.
Hauch tilhørte som bekendt en adelig og
indflydelsesrig Familie. Han maatte som ung helt
bryde med den, fordi han istedenfor at gaa Hofvejen
vilde give sig af med saa borgerlige
At Ordet «afstumpet» to Gange af ham er sat sammen
med Orderie <-:Lenv> og «Beii» gør Bortfortolkningen
umulig.
Smlgn.: Breve fra H. C. Andersen L 293: Lumpenheden
med Hauchs Ben har indigneret mig. Nogle, deriblandt
Paludan-Muller, paastode forleden i Selskab, at
Molbech aldrig kunde have ment det; men Hertz,
Heiberg, hans Kone og jeg, vi protesterede Alle
derimod. Saa dum er Molbech ikke, at han jo nok ved
at skrive og læse Korrekturen skulde se den dobbelte
Betydning, havde han endogsaa ikke ment det Onde,
da han nedskrev det. (l()de Fehr. 1835.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
