Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
menliæng med Naturtildragelserne og det hele
ubevidste Liv, hendes nedarvede Vedhængen ved
Katolicismen overfor det affekterte Grubleri hos
Emilie og det golde Talents Virtuosforfænge-Mghed hos
Eginhard. Dette samme Træk gaar igen i Robert Fulton,
hvor Virtuositeten, «den forkerte Aandsretning, hvori
det egennyttige Talent Intet vil opofre, men tvertimod
fordrer, at Aanden selv skal opofres og fornedres
til Middel for Glimresyge .og Forfængelighed»,
i Forening med Verdenskløgten, der spekulerer i
Talentet, (repræsenterede af Laura og hendes Mand)
be-skæmmes af det fuldtlødige, sig fremadkæmpende
Geni hos Fulton, der i Kraft af sit hemmelighedsfulde
Forbund med Naturen opkaster sig til Hersker over
Naturen. Verdenskløgten, der i Fulton er stillet
op som Folie for Geniets Forskerbegejstring,
optræder paany, repræsenteret af Starosten i En
polsk Familie, denne Gang i antipodisk Modsætning
til Adalberts og Leontines Begejstring for en tabt,
med Heltemod forsvaret Sag. Og den glimmerløse,
rent uegennyttige Stræben, der i Fulton hævder sig
i Modsætning til Talentets kolde Glans, fremtræder
paany i Charles de la Bussiére, denne Gang som den
rent menneskekærlige Virken i det Skjulte, der ved
sin Foragt for Skinnet beskæmmer alle de paa Livets
store Scene Spillendes iøjnefaldende og frugtesløse
Forsøg paa at erobre og hævde Menneskerettighederne
ved Ret og Uret imellem hinanden. Et eneste Træk,
én Grundtanke, én stor Totalanskuelse af Livet gaar
da igennem alle disse Bøger. De griber ind i hinanden,
fuldstændiggør og forklarer hinanden; deres Livstanker
og Grundforestillinger kan alle drages gennem samme,
ved første Øjekast snævre Ring. Men denne Ring udvider
sig ved fortsat Betragtning og danner kun disse Bøgers
Horizont.
IV
Lad os da endnu engang vende tilbage til
Udgangspunktet. Dette er Afskyen for det
forrevolutionære Frankrigs Ideliv, Hadet til
Klarheden, der betragtes som flad, Kærligheden til det
Dunkle, der betragtes som dybt. Man læser hos Novalis,
hvorledes denne med sit geniale Skarpblik indsaa,
at Kampen imod Katolicismen nødvendigvis maatte føre
til Fritænkeri, og-hvor fast en Overbevisning han
nærede om, at Afrystelsen af religiøs Autoritetsro
følgerigtigt maatte lede til Forkætring af Følelse,
Begejstring og
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
