Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Carsten
Hauch
forsagende Opgiven af Haabet om Sejr for det Gode
og Rette her paa Jorden, der fører ham til den
aandetroende Flugt fra Verden.
Tydeligst fremtræder Brydningen i En polsk Familie
(1839). Romanen vil forherlige den polske Opstand i
1830-31, og da Polakkerne var opmærksomme paa, hvad
der skreves til Fordel for dem, indbragte den Digteren
en Takskrivelse og et Æres-diplom fra den literære
polske Komité i England. Ikke desto mindre har den
næsten intet Forhold til Livets Virkelighed. Det
faldt ikke Hauch ind at foretage nogen Rejse til
Polen og dér studere nogle polske Familier før han
skildrede en. Han nøjedes med Læsningen af nogle
tyske Bøger om polske Forhold, nogle Oversættelser
af Folkeviser og deslige. Han tog Alt af sit Indre og
til Motto har da ogsaa Bogen istedenfor (som man kunde
vente) et Brudstykke af en Frihedshymne eller af den
polske Nationalsang, den tungsindige og forsagende,
paa et Hisset hen-pegende Sentens af Jean Paul: Og
saaledes er Alt omkring os Drøm og Skygge, men Drømme
forudsætter Aander og Jordskyggen en Sol. Hauch siger
her selv i Fortalen:
Det er let at indse., at Eventyret i Spindestuen, som
udtrykkelig siges digtet af Pater Vincent, lider under
en dobbelt Tendens, der, hvis det stod isoleret, vilde
være en Fejl; imidlertid er det med Vilje saaledes
anlagt, fordi det efter Munkens Karakter ikke kunde
være anderledes. I hans Indre er jo denne Dobbelthed
tilstede, saavel den ideale Retning, Tendensen til
at opgive det Jordiske og til at søge sit rette Hjem
paa den anden Side Graven, som Lysten til det Reale,
nemlig til at se sit Fædreland fremstige i dets gamle
Glans i denne Verden. Af disse to Retninger kunne jo
alle hans Handlinger forklares; det er da naturligt,
at denne Dobbelthed maa genkomme i et Digt, der netop
skal antyde det Vigtigste, hvad der bevæger sig i
hans Sjæl.
Men selve denne Dobbelthed er ikke blot Pater
Vincents, men Hauchs, det er Grundtvedeltheden i Alt,
hvad han har frembragt. Hver Gang hans Begejstring
vilde istemme sin Hymne, hørtes i dens Røst som en
Hulken. Hver Gang Ørnen i hans Poesi vilde flyve
frit i Vejret, drog Forsagelsen den ned igen ved det
Baand, den havde bundet den om Foden. Ligesom han
her i sit Motto slaar Drømmelivets og Skyggelivets
Cirkel uden om den polske Frihedskærlighed, saaledes
indesluttede han sin egen Begejstring for Frihed i
Drømmens Tryllekres og lod Forsagelsen klippe dens
Vinger. Han leverede i En polsk Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
