Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
401
Dine Arme ere to snehvide Vandslanger, Tvillinger,
der svømme efter samme Moder.
Letbøjelige ere dine Fingre; hvo vilde trykke dem
Uden med Elskovs milde Tryk?
Og dog saa jeg dem saare hverandre i Vrede.
Hvordan ender saa Digtet? Med et Glædesudbrud over,
at den Elskede i den senere Tid er bleven mindre
glimrende skøn, mere bleg:
Jeg glædede mig derover,
Thi det mindede mig om de Dage,
Hvor Tidens Slør skal dække din Dejlighed for Verden,
Og hvor jeg alene skal kende den.
Hvilken Modsætning mellem disse Slutningsord og den
om Tusind- og én-Nat mindende østerlandsk sanselige
Skildring af Hals og Barm og Haand i Begyndelsen af
Digtet! Disse Ord er lagte en Tyrk i Munden. Det er
vel utvivlsomt, at han ikke kunde have sagt dem; kun
en Sværmer, en Tungsindig og en Nordbo kunde skrive
dem ned, men det forekommer mig, at de paa en smuk
og slaaende Maade røber og betegner deres Digter.
En Hædersplads i et Udvalg af Hauchs Digte skulde
dernæst Den vilde Jagt af Valdemar Atterdag
have. Ogsaa det har l høj Grad de Hauchske Digtes
Fortrin: at male. I det dobbelte Versemaal hører
man Jagtens Fart gennem Luften. Mange Digtere
har behandlet et lignende Æmne, Victor Hugo i Les
Djinns, Welhaven i Asgaardsrejen, begge med stor
Versbygningskunst, Hugo endog med en glimrende
Færdighed, hvortil det franske Sprog kun i faa
andre Digte opviser Mage. Men hvor kolde, hvor lidet
følte er ikke disse Pragtnumre! I Modsætning til dem
hævder Hauchs Digt sin høje Rang ved den sorgfulde
Følelse? hvoraf hvert Træk er besjælet:
Foran flygtecl Hjort og Raa, Vilden Daa og letten
Hare, Baarne som paa Vinger snare Mellem Nattens
Skyer graa. Allerforrest saa man ile Høj og bleg en
saaret Hind, Truffen alt af mange Pile Skælved den
i Nattens Vind.
G. Brandes: Samlede Skrifter. I.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
