Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Carsten
Hauch
Aand, dens Synsmaader, dens Lidenskaber, dens
Fordomme, dens hyppigst forekommende Livsforhold i
Kraft af alt det Tilsvarende, som man selv har oplevet
eller iagttaget. Heri ligger, at en Mængde historiske
Stoffer, der f. Eks. endnu paa Shakespeares Tid var
fængslende, nutildags er ubrugbare, fordi de vilde
kede. Hegel, der havde et og andet Indfald paa dette
Punkt som paa adskillige andre, antyder (Werke 10, l
Abth. 351), at med det Kunstværk, der tilhører en os
fremmed Tid og Nation, bør det gaa os, som naar vi i
et Kærlighedsdigt, der tiltaler os, underforstaar vor
Elskedes Navn under det fremmede. Hegel siger endog:
Det Historiske i Poesien har kun Interesse for os,
naar vi kan anse det Nærværende for en Følge af de
Begivenheder, i hvis Kæde de fremstillede Karakterer
og Gerninger er væsenlige Led; selve Sammenhængen
ved Folk og Land er ikke nok; Tyskerne føler sig
f. Eks. kun geografisk hjemme i Niebelungenlied.»
Hauch har ikke delt denne Anskuelse. Han kunde stræbe
at drømme sig ind i qn historisk Fortid, blot fordi
denne f. Eks. lod sig behandle i den gængse romantiske
Tonart, uden at hverken nogetsomhelst Historisk eller
nogetsomhelst Personligt kom til Orde i Digtningens
store Træk. Valdemar Sejer og Valdetnar Atterdag
er Forsøg af denne Art. Og ser vi hen til Dramet,
da er det ud fra denne Tankegang begribeligt, at
Shakespeare, naar han fremstillede de middelalderlige
Kampe mellem Fyrster og Vasaller, kunde opnaa en
meget stærk Virkning, da hans Samtid endnu havde
dem i Irisk Erindring og frembød Paralleler til dem,
mens vi i vore Dage ikke bør følge dette Eksempel,
fordi hin Tidsalders Forhold staar os altfor fjernt og
lader os kolde. Hauch fulgte Eksemplet i Svend Grathe,
men Følgen blev, at dette paa poetiske Enkeltheder
ingenlunde fattige Digt, hvis Ordskifte er billedrigt
og hvis Sprogtone er fuldtklingende, faldt igennem paa
Scenen tiltrods for den mest omhyggelige Udførelse.
Heiberg, der tog sig saa varmt af Svend Grathe,
søgte Grunden til dette Forhold, og troede at finde
den i den Omstændighed, at det historiske Dramas
Tid overhovedet var forbi, da Tiden fordrede det
filosofiske Drama, en Mening, Historien ikke har
bekræftet, og som Heiberg selv kort efter i sin
Fejde mod Hebbel frafaldt. Men ser man nøjere paa
Heibergs Tankegang, vil man finde, at den, fraset
Kunstudtrykkene, kun er lidet forskellig fra den nys
fremsatte. Det historiske Dramas Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
