Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
411
enten selv eller lader en anden udtale den. Victor
siger f. Eks. I Guldmageren: «Jeg ønskede overhovedet,
at man blev enig om i Selskab aldrig at tale stort
om slige underordnede Genstande som Stole, Borde,
Gulvtæpper, Malerier og andre Kunstværker, der kun er
Betingelser for en behagelig Tilværelse, Intet videre
.... Vi omgive os med Kunstværker, ligesom en Dame
omgiver sin Kjole med en sirlig Garnering o. s. v.»
- ^Saaledes forvandles Aandens ædleste Værker til
Redskaber for en Lediggængers legemlige Nydelse^
tænkte Theodor.–––-Læseren havde nok udfundet
dette, selv om Theodor ikke havde tænkt højt.
I sin Egenskab af Lyriker formaar da Hauch saavel i
sine Dramer som i sine Romaner egenlig kun at tegne
et Menneske, naar det kommer i Lidenskab. Saa udtaler
den Paagældende selv sit Indhold. Men heri ligger, at
Hauchs Menneskeskildring saa fuld og kraftig den er,
aldrig kommer den Enkelte tilstrækkeligt nær. Hvor
den-ikke behøver det i nogen høj Grad, der er han
dygtig Karaktertegner, men rigtignok ganske blottet
for Evne til at forme en simpel mundtlig Ytring. Hør
f. Eks. Veronica (i Guldmagereri) naar hun siddende
i Drivhuset mellem Myrter, Jasminer og Orangetræer
med Medynk ser de andre fortrække for den bedøvende
Vellugt. Hun udbryder:
O, I svage Skabninger, alt dette er dog kun lidet imod
hvad der findes i min Moders Hjem; denne Vellugt er
Intet mod den, der indaan-des ved Orinokos Bredder,
hvor en af de maanelyse Nætter er hedere end Eders
skønneste Sommerdage, hvor Skovene tidt staar ligesaa
fulde af Blomster som af Blade, hvor Jaguaren brøler
højt af Begærlighed efter Bytte, hvor den vilde
Puma udstrækker sin blodige Tunge, hvor den sorte
Neger betragter mig med sit brændende Blik, og hvor
Græsset selv vorder skarpt som en Kniv og er i Stand
til at forsvare sig . . . Men Sommerfuglens Pragt
og Kolibriens Metalglans ere dog kun svage Billeder
paa hvad der funkler i Gruberne under Jorden i hine
Lande, thi derfor er denne Lilje rød som Guld, fordi
den er kommen fra Guldets Land; ja lykkelig den Bi,
der kan skjule sig i dens Indre og til hvis Fødder
det gyldne Støv hefter sig!
Man har Veronika helt i disse Ord, men hvorfor? Fordi
hun i den Grad gaar op i sin sanselige Guldtørst, og
med sit fremmede Væsen i et nordisk Land er i den Grad
sjælden i sin Art, at den Enkelte næsten er givet med
Arten. Tag derimod en Skikkelse som Svend Grathe. Faa
dramatiske Personer har, som Heiberg med Beundring
bemærkede det, en fuldere Patos. Med Rette siger
Heiberg, at Stykket fremstiller Forbrydelsens Tilbli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
