Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carsten Hauch (1790–1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carsten Hauch
417
Det glæder mig at høre, at De skriver en Roman igen,
og at det bliver en Guldmagerhistorie glæder mig
dobbelt. Den kan vist blive meget morsom, Sujettet
passer sig ret for Deres levende Fantasi, og Deres
Kundskaber som Naturlærd vil her komme Dem prægtigt
til Nytte som Staffage i Maleriet. De behøver vist
kun lidet at gøre Studier, De har Alt ved Haanden. -
Gaa nu ret ind i det Individuelle, og giv os brav
mange karakteristiske Træk og opfind brav morsomme,
spændende Eventyr! Mindre end to Dele maa Romanen
ikke være, ellers bliver den afsnuppet. De maa ikke
udelade «det stockholmske Blodbad» der, som i Vilhelm
Zabern. De forstaar nok!
Det forekommer mig, at der i de sidste Ord var et
ypperligt kritisk Vink til Hauch om engang at tage
et kraftigt Tag ned i Læserens Opmærksomhed. Da Bogen
kommer., er Oehlenschlager noget skuffet. Han skriver
(1837, uden Datum):
Guldmageren har fornøjet mig at læse fra først
til sidst. Den er interessant og skrevet med
Geni. Skildringerne om [af] den stakkels Jødedreng ere
ypperlige. Guldmageren Lascaris Betragtninger over
Naturen ere Hauchs Geni fuldkommen værdige. Herlige
Oder! Episoden om Maleriet er god og morsom. Men jeg
har dog endnu ikke faaet en saadan ’Guldmagerhistorie,
som jeg havde spidset min Næse paa. Jeg vilde havt
Eventyr, fremyirkede ved dette Motiv, Skildringer af
menneskelig Lykke og Utykke, Bedragerier, Selvbedrag,
Sværmerier - i mange forskellige Livets Scener.
Det synes mig., at man har Forskellen mellem den
Oehlen-.sehlågerske og Hauchske Fantasi meget skarpt
i Modsætning mellem hvad den første fordrer af dette
Motiv og hvad den sidste har gjort ud af det. Al
Oehlenschlagers friskere Sanselighed og ikke mindre
hans mere overfladiske Syn paa Poesien afspejler sig
i hans skuffede Forventninger til denne Roman.
Ogsaa om En polsk Familie, Svend Grathe og flere andre
Arbejder er Udtalelser af Oehlenschlager opbevarede,
men disse er kun lidet betydelige, indskrænker sig
mest til almindelig Ros og fremhæver kun Saadanne Træk
som, at «de med Starosten Sympatiserende selvfølgelig
ikke goutere Hauchs Anskuelse*, eller at Svend Grathe
ikke er Teaterstykke nok og maaske lider af en vis
Billedluksus i Dialogen.
Ligesom Oehlenschlager, idet han bedømmer Hauch,
tillige tegner sig selv, saaledes maler ogsaa Heiberg
sig i sine Domme med al sin Logik og alle sine
Underligheder. Jeg anfører først hans Betragtninger
over Kongens Yndling (27. Dec. 1856):
G. Brandes: Samlede Skrifter. L
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
