- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
434

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Bredahl (1784–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434 Christian Hvid
Bredahl

den 6tes tro Beundrer og har forherliget ham under
Navnet Kong Thurm.

Næsten alle, der har skrevet om Bredahl eller endog
blot nævnt ham, har kaldt ham en Shakespearesk Aand
eller vel endog den danske Shakespeare. Der er ganske
vist nogle Lighedspunkter, selv om man ikke glemmer
den umaadelige Afstand. Men Bredahls digteriske
Udgangspunkt, hans Væsen, hans Livsanskuelse, hans
Livsførelse var dog ganske ushakespearesk.

Bredahl var, for at tage det mest Udvortes først,
en Digter; der skrev Dramer til Læsning, ikke
til Opførelse. Han har aldrig i sit Liv staaet i
Forbindelse med noget Teater. Han opnaaede derfor
ingensomhelst Færdighed i dramatiske Kunstgreb.

Men det er ingen Tilfældighed, at de største
Dramatikere i Europas tre Hovedlande, England,
Frankrig og Tyskland, alle har været knyttede til en
Scene. Shakespeare, Moliére og Goethe var Teaterledere
alle tre. Bredahl var en fattig Bonde.

Shakespeare begynder sleben og fin, i ovidisk Stil,
sød og sanselig som en Mozart, og udvikler derefter en
Beethovens Egenskaber. Bredahl begynder opbragt over
det Uværdige og med den Vrede og Spot, som Harmen
indgiver. Shakespeare var en praktisk Englænder,
der forstod at arbejde sig frem, forøge sin Indtægt
fra Aar til Aar, laane Penge ud, købe Grunde o. s. v.,
saa han allerede 40 Aar gammel var en saare velhavende
Mand. Bredahl vedblev at være en fattig Bonde og en
fattig Poet.

Der var i Shakespeare en rastløs Udviklingsgang,
Kampaar> haardnakkede Studier, en sprudlende
Ungdom, en alvorsfuld Manddom, en harmfuld Haantid,
et sidste Tidsrum med Lunets og lyse Fantasiers
lettere, forsonende Leg; der er en hel Verden med
hvirvlende Kloder i Shakespeares Livsværk. Bredahls
er ensartet og nødvendigvis saare fattigt og snævert
i Sammenligning.

De mødes mest i deres Uvilje mod alt Sminket og
Falskt,, i deres Afsky for Hof kryb, for hovmodige
Embedsmænd, for Hyklere, troesivrige Puritanere og
fordummende Lysfjender.

Men medens Shakespeare vil skildre, vil Bredahl
altid kun ramme. Shakespeare viser os, hvorledes
ogsaa den Personlighed føler og tænker, hvem han
lider mindst. Bredahl nøjes med at afsløre Personens
Slethed eller Latterlighed for os. Hans Billeder
af adelig Indbildskhed eller embedsstivt Hovmod er
undertiden kostelige, men Figurerne er ikke ret faste
og tætte. De er altfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free