Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Bredahl (1784–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Hvicl Bredahl
435
udelukkende sete fra den moralske Harmes Synspunkt
eller fra den rene Foragts. Hans von Tyboe’er er
Vrængbilleder og hans Tartuffer er Skurke. Den
Lidenskab, der har indgivet Skildringen, er dyb,
men Skildringen selv er en Smule flad.
II
Bredahl har i en forhøjet Grad ført det Dobbeltliv,
aandeligt anlagte Mennesker fører. Bunden til
Jorden i Ordets strengeste Forstand, med Træskoene
dybt i Muklen, har lian ladet sin Aand foretage en
Maaneflugt, og i spøgende og sære Drømmerier befolket
den fjærne Klode med sine Hjernefostre.
Der var i hine Dage ikke ringe Drømmefart fra Sorø
til Maanen. Der sad Ingemann og vævede Klædebon af
Maane-straaler til sine Kvinder og Engle. Der gik
Hauch og lod sin Vingehest paa dens Himmelflugt til
Mælkevejens fjerneste Stjerner dvæle nogle Øjeblikke
paa Maane-Stationen. Men der var ingen Lighed mellem
disse Digteres Sværmerier og Bredahls. For dem
afgav Himmelkloderne enten Gloriekanse om himmelske
Væseners Hoved eller de var det Eviges og Blivendes
Sindbilleder. For Bredahl er Maanen blot et Alibi. Han
lagde Andenstedsnærværelseiis Afstand imellem sin
Satire og dens Genstand., hensatte sine Helte og sine
Slyngler i de tørre Maanelandskaber og udrustede dem
med underlige, Ossiansk klingende Navne.
Hans Digtning er Poesi fra den hellige Alliances Dage,
den Tid, da Tvangsherredømme og Præstemagt red deres
Sejersridt over Europa.
Hvad han har skrevet er Indsigelse mod denne Tids
Aand. Hans hellige Bedrager Vohlras udtaler:
Sværmeri og Overtro er vaagnede af Slummeren og har
paany rejst deres gamle Hoveder. Tiden er gunstig for
Spaamænd, Drømmetydere, Heksemestre, Æven tyrmagere
. . . Man begynder at’faa Fysik, Astronomi - ja
Fornuften selv - mistænkte som Aarsag til den megen
Ugudelighed i vore Dage.
vægelse:
Og med et Sideblik til den begyndende
Grundtvigske Be-
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
