Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Bredahl (1784–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Christian Hvid
Bredahl
En Mand, som kalder sig selv hellig Anders, faar mange
til at tro, at han har den eneste sande Gud i en Æske
og Nøglen til Himmelporten i sin fidtede Bukselomme.
Han har fra først af set det europæiske
Bagstræv legemlig-gjort i de Forhold, som
trykkede og Saarede ham paa ganske nært Hold,
i Herremands-Indbildskhedeii, i Junker-Dumheden,
i Shylock’sk Aager og von Tyboe’sk Praleri.
I Harmen herover spirer hans Kunst. Man ser det af
hans Udtalelser i eget Navn. Det har kogt i ham, naar
han saa’, at «Bestikkelser, Underslæb, Bedragerier,
Aager, Fallitter blev betragtede som nødvendige og
undskyldelige Næringsveje«.
Men fra de private Forhold udvides hans Blik snart
til at omfatte de store Forhold imellem Magter
og Stater. Napoleons Skikkelse, den eneste store
historiske Skikkelse i Samtiden, af hvilken han har
modtaget et dybere Indtryk, fylder ham helt.
I de senere Dele af Dramatiske Scener er Napoleon
som Kejser Glomer Helten, og hans Nederlag i Kampen
mod den hellige Alliance ligger bagved Sørgespillet.
Naar Bredahl fører sin Røverhøvding Thurno sammen
med Glomer og lader ham staa stolt som en Jævnbyrdig
Ansigt til Ansigt med ham, saa har han dermed i
Fantasien stillet en rent aandelig Stræben som hans
egen op som sideordnet med Erobrergeniets Kamp.
Og meget betegnende lader han en af sine bedste
unge Mænd, Murmoll, der, som de Andre, er et Stykke
af en Digter og et Stykke af en Helt, arve hin
Maane-Napoleons Kejserdømme, hævne ham paa hans
Fjender og indføre Retfærdighedens fredelige \rælde.
I sine Drømme befolkede han Maanen med disse store
og sære Skikkelser i Omrids, med Kejsere, Røvere,
Digtere, Herremænd, Jøder, Klerke, stolte Elskere og
ømme Elskerinder.
Hans Maane, det er vel en Klode af samme Beskaffenhed
som vor, men en underligt natlig Verden, hvor
Himlen er mørkere og Stjernerne mere gyldne, Uretten
sortere, Elskoven rødere, Raaheden grellere, Dumheden
latterligere og Sværmeriet lysere og skærere end her
paa Jorden.
Det er en Verden, en Natur, med stærke Modsætninger
mellem Højder og Dybder, Bjærg og Dal, denne
Maaneverden - forsaavidt er den lidet dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
