- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Første Bind /
438

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Bredahl (1784–1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438 Christian Hvid
Bredahl

Aarets travleste Tid, maatte stundom skrive til Venner
om et Laan paa S Rigsdaler eller et paa to Specier.

Han modtog af Kongen og af Beundrere forskellige smaa
Understøttelser. Væsenlig Hjælp fik han først i 1855,
da F. L. Liebenberg med sin Sans for alt Værdifuldt
udgav hans Dramatiske Scener paany.

«Han kunde,’* siger Ingemann, «i sin Poesi som paa
sin Brakmark vælte store Kampestene fra sin Ager
og sætte sig paa dem med et harmfuldt Blik paa al
Slethed og Uretfærdighed. Han kunde gaa paa Engen
med sine Træsko og flytte Kvæg, medens hans Tanker
sammenhamrede Repliker til at lægges i Munden paa en
Kejser i Maanen.»

Aldrig fik han den Opmuntring at se et af sine
Skuespil paa Scenen. Hvad Under, at han, hvem
Fattigdom og Sygdom tilmed truede, blev stedse mere
tung i Sind og mod i Hu. Ingemann har malt ham:

I Bondegaarden med den sprukne Væg,

Hvor Bogen stod til Skærm mod Rudens Ridse,

Drog strenge Vintre over Skjaldens Isse,

Mens dybt mod Brystet sank hans hvide Skæg.

Endelig efter tredive Aars Forfattervirksomhed.,
da han var C5 Aar gammel, lod J. L. Heiberg, hvem
Bredahl ganske havde miskendt, som Teaterdirektør
hans Skuespil Knud Svendssøn gaa over Scenen.

Det er forsaavidt et højst mærkeligt Drama, som det
beror paa en Omvurdering af gængse Værdier. Knud den
Hellige staar i Historien med Helgenskær. For Bredahl
er han, denne Knud, kaldet den Hellige, et svagt,
usselt Menneske og en højst skadelig Konge. Knuds
Regering betyder for ham - uden Hensyn til nøje
Overensstemmelse med Historien - sindbilledligt <let
Værste af Alt. Bredahl sanseliggør Oplysningshadets
Indtog og dets Sejersgang, som han havde oplevet den,
i denne hellige Konges Tog gennem Landet med hans
Følge af dagsky Munke, i dette Forsøg paa at lægge
Folket under Gejstligheden, i denne raa Indkrævning
af Tiender og Straffebøder, i den haardnakkede og
kun altfor heldige Stræben efter at gøre dette lyse
og smukke Danmark til et præsteredet Land.

Heiberg havde gjort sig stor Flid med Opførelsen. Men
intet i dette Stykke slog an. Publikum forstod
hverken Liden-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:09:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free